Værdiansættelse af virksomhed

Hvad er virksomheden værd?

Artiklen indeholder reklamelinks

Værdiansættelse af virksomhedI forbindelse med et generationsskifte – uanset om der vælges et skifte efter A/B-modellen eller et skifte ved succession – er en af de vigtigste ting at fastslå værdien af virksomheden.

Afhængigt af om skiftet sker til sønner eller en nær medarbejder kan der være interesser i en høj eller en lav pris – dette afhænger også af hvilken model der vælges. Endeligt skal værdien vælges optimalt i forhold til den skat, der skal betales i forbindelse med skiftet.

Der findes forskellige teknikker til værdiansættelse af en virksomhed, herunder DCF-metoden (Discounted Cash Flows), markedsmetoden, substansmetoden, pay-off-metoden, multiplier-metoden og Real Options Valutation.

Uanset hvilken model der vælges vil det oftest være en statsautoriseret revisor der står for den praktiske del af arbejdet. En statsautoriseret revisors signatur på værdiansættelse vil give den legitimation til at blive brugt i forbindelse med skiftet overfor skattemyndighederne.

Trin i en værdiansættelse

Som det første i værdiansættelsen af virksomheden udarbejdes der et beslutningsgrundlag. Dette udarbejdes typisk af revisor og advokat sammen med ledelsen af virksomheden. Dette vil blive brugt som grundlag for hele generationsskiftet.

Herefter skal værdien dokumenteres. Dette sker ved at samle aktiver, immaterielle som materielle, goodwill og andre parametre. Virksomhedens markedsposition, regnskaber, fremtidsudsigter og meget andet vil blive bragt i spil. Den nødvendige værdiansættelse i forbindelse med et generationsskifte minder om den, der skal gennemføres i forbindelse med ethvert andet køb og salg af virksomhed. Der er tale om en grundig gennemgang af finanser og vækstmuligheder.

Værdien skal både estimeres og dokumenteres overfor skattemyndighederne.

SKAT kan gå ind og tilsidesætte værdien og selv estimere en anden værdi, hvis de anslår, at værdien er skudt væsentligt ved siden af. Dette er fordyrende og med risiko for en opslidende klagesag. Det er derfor anbefalelsesværdigt til at starte med at vælge en revisor med erfaring inden for værdiansættelse af virksomheder lig ens egen.

Markedsmetoden

Ofte anvendes markedsmetoden til at estimere værdien af en virksomhed. Markedsmetoden går ud på at sammenligne med virksomheder inden for samme branche og på denne måde komme frem til en værdiansættelse af egenkapital og virksomheder.

Dette er dog, jf. ovenstående, blot en af flere.

Samfundets udvikling og leverandørsammensætning

I forbindelse med værdiansættelse af en større virksomhed er det nødvendigt at bringe parametre som samfundets udvikling, produktportefølje og muligheden for at forny denne, strategiske muligheder og udfordringer samt meget andet med.

Dette gør værdiansættelsen af virksomheden til et større projekt i praksis. Ofte tager værdiansættelsen i sig selv flere måneder – især, hvis der er tale om en større virksomhed.

Tommelfingerregler om overskud og omsætning gælder ikke

Hvis du Googler efter værdiansættelsesregler vil du se, at flere skriver din virksomhed er de sidste 12 måneders overskud værd.

Så simpelt er det dog ikke. Flere faktorer påvirker, som beskrevet her, prisen. En ung virksomhed vil fx ikke blive bedømt efter et etableret overskud, da det i høj grad er potentialet for en stor upside der her købes – ligesom værdiansættelse af IT-virksomheder uden fysiske aktiver og med mulighed for store tab og sejre fra den ene dag til den anden er et helt andet spil.

Vi kan hjælpe i forbindelse med et generationsskifte og har et stort netværk af statsautoriserede revisorer, der kan bistå bl.a. med værdiansættelsen af din virksomhed.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Broken Clouds
12
17º - 11º
83%
6 km/h
14.71
10.43
lør
11.17
8.51
søn
11.37
7.81
man