Artiklen indeholder reklamelinks
Der er næsten en million danskere, der lider af slidgigt. Slidgigt er ofte forbundet med et hav af smerter, der påvirker hverdagen og livskvaliteten enormt negativt. Mange slidgigtpatienter vil derfor gøre alt for at komme smerterne til livs.
Nogle benytter sig af alternative behandlinger, andre forsøger at bekæmpe smerterne med sund kost og motion, men der findes altså også medicin, der kan reducere smerterne og på den måde lindre symptomerne.
Selvom almindelige smertestillende i nogle tilfælde kan være nok, er der altså også nogle slidgigtpatienter, der har så mange smerter, at almindelige smertestillende præparater som for eksempel Panodil og Ipren ikke har nogen virkning. Det er netop derfor, at lægemidlet glucosamin bliver brugt af en stor del af slidgigtpatienterne – på trods af, at der ikke findes nogen videnskabelig konsensus om, hvorvidt glucosamin virker mod slidgigt.
Glucosamin er et ekstremt omdiskuteret lægemiddel, og det er altså ikke alle fagfolk, der mener at kunne stå inde for præparatets virkning mod slidgigt. I 2011 mistede glucosamin nemlig sin status som tilskudsberettiget lægemiddel, da der ikke fandtes nogle dokumenteret effekter på virkningen. Det betød også, at glucosamin ikke længere kunne fås på recept på de danske apoteker.
Selvom mange undersøgelser ikke kunne dokumentere effekten, er der altså efter 2011 kommet mange modreaktioner på disse undersøgelser. Der er nemlig blevet stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt fremgangsmåden i disse undersøgelser har foregået.
Undersøgelserne blev blandt andet kritiseret for ikke at have taget inddraget de følgestoffer, som glucosamin kommer med. Der findes desuden flere forskellige former for glucosamin. I USA bruges glucosaminhydroklorid, mens vi i Danmark primært benytter glucosaminsulfat.
På trods af undersøgelserne bruges glucosamin altså stadig af slidgigtpatienter i Danmark. For nogle virker det, mens det for andre ikke virker bedre end almindelige smertestillende præparater. Dog prøver mange slidgigtpatienter præparatet af, netop fordi man er desperat efter at få de mange smerter lindret.
Glucosamin har til formål at give kroppens led mere bevægelighed. Derudover kan glucosamin være med til at modvirker nedbrydelsen af brusk i leddene ved at begrænse og hæmme de enzymer, der i forbindelse med slidgigt, er med til netop at nedbryde brusken.
Der er flere grunde til, at det kun er nogle slidgigtpatienter, der oplever, at glucosamin har en lindrende effekt på deres smerter. En af grundene er, at præparatets virkning i nogle tilfælde først skrider ind efter op mod to uger. Normalt er slidgigtpatienter vant til at tage almindelige smertestillende, som virker med det samme, som vi kender det fra hovedpinepiller som for eksempel panodiler.
Når virkningen ikke fremgår med det samme, kan det være svært for slidgigtpatienterne at vurdere, hvorvidt det var glucosaminen, der lindrede smerterne eller om det var smertestillende, motionen eller en helt tredje ting.