Fulfilment daekker flere ting

Hvad betyder fulfilment? Lær et af distributionsbranchens nøgleord

Artiklen indeholder reklamelinks

Hvis du og din virksomhed bruger en distributionsvirksomhed, er du sikkert stødt på ordet fulfilment, som også bliver stavet fulfillment fra tid til anden. Hvis du ikke er stødt på ordet, bliver det sandsynligvis bare kaldt noget andet hos din leverandør, for det er noget, mange tilbyder.

Fulfilment betyder egentlig på originalsproget – i forbindelse med virksomheder og distribution – pakning og afsendelse af ordrer. Det er jo let nok. Det handler om, at når en kunde bestiller noget, ligger fulfilment-opgaven i at pakke produktet og få det skibet af sted til kunden.

Det kan man for så vidt godt selv gøre, hvis man har kapaciteten til det, men ellers kan den opgave godt ligge i hænderne på en samarbejdspartner, som håndterer den slags.

Lidt anden betydning i Danmark

Herhjemme bliver begrebet brugt på en lidt anden måde, selvom den ligger op ad den engelske betydning. I Danmark betyder fulfilment, eller fulfillment, snarere en skræddersyet aftale om distribution, print, segmentering og den slags.

I Danmark har det altså en lidt bredere betydning, end det har i England og USA, hvor ordet stammer fra. Vi tager mere med ind under begrebet, mens de engelsksprogede er lidt mere specifikke i, at det handler om at pakke og afsende.

Den største forskel er, at herhjemme tager man ofte selve produktionen af materialerne med i termen. Det betyder, at det ofte vil være virksomheder, som også kan trykke og printe, der tilbyder fulfilment.

På den måde kan man nøjes med at have en enkelt samarbejdspartner, som kan stå for alt i den henseende. Man slipper for at have en virksomhed, som står for produktionen af materialerne, som så skal fragtes over til en anden virksomhed, der skal stå for pakningen og udsendingen.

Der er stadig liv i printede materialer

Magasiner lever stadig

Vi har mange gange hørt om, at de fysiske aviser langsomt bløder ud, og at vi bruger mere og mere tid foran skærme. Det er en nærliggende tanke at forestille sig, at breve, magasiner, flyers og andre fysiske produkter og forsendelser er døde og borte.

Sådan er virkeligheden bare ikke helt. Der er stadig god brug for gammeldags papir. Vi mennesker reagerer nemlig anderledes på noget, vi kan røre og føle, end på det vi kun finder på en skærm i digital form.

Det er helt nede på neurologisk niveau, at fysiske forsendelser som breve eller magasiner påvirker os dybere end digitale kanaler. Flere undersøgelser har undersøgt dette, men et eksempel er en undersøgelse fra september 2015, som blandt andet viser, at det er lettere for os at afkode indhold på papir end digitalt.

Den indsigt er vigtig, fordi jo mindre energi vi skal bruge på at afkode budskaber og den slags, jo mere kan vi indtage for samme mængde energi. Undersøgelser har også vist, at man husker bedre ting fra papir end fra digitale formater.

Blandt andet har en norsk undersøgelse vist, at elever husker væsentligt bedre hvad de læste, hvis de læste fra papir end hvis de læste fra en skærm. Og det er vigtigt at vide, fordi du gerne vil have, at dit brand bliver genkendt.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Overcast Clouds
-1
2º - -6º
92%
0.66 km/h
2.35
-2.01
fre
3.59
-1.56
lør
10.09
3.16
søn