Fast tilknyttet IT-mand skaber sikkerhed

Fast tilknyttet IT-mand skaber sikkerhed i virksomheden

Artiklen indeholder reklamelinks

Fast tilknyttet IT-mand skaber sikkerhed

Danske virksomheder er i en hidtil uset grad afhængige af deres IT. Hele virksomheden bygger på kundekartoteker, mæglerne annoncerer deres boliger online, håndværkere kvalitetssikrer med apps og billeder og advokaterne har paradigmer i lange stakke liggende klar til brug.

Og hvad betyder det så, hvis IT’en skaber problemer i virksomheden og strejker en dag?

For mange betyder det en dag, hvor man slet og ret ikke kan lave noget.

Her kan en fast tilknyttet IT-mand være med til at skabe sikkerhed.

Kender systemerne

Kender systemerneVed at have den samme IT-sagkyndige tilknyttet virksomheden, kender denne person virksomhedens systemer og opsætning allerede når problemet opstår. Den IT-sagkyndige har måske endda selv været med til at sætte systemerne op.

Det sparer tid, når et problem skal løses, at det er den samme person, der gør det hver eneste gang.

Alternativet til dette er, at en ny IT-ekspert fra problem til problem skal sætte sig ind i virksomhedens systemer. Det i sig selv tager tid og skubber tidspunktet for, hvornår problemet er løst og virksomheden igen kan tjene penge. Al denne tid er tabt for virksomheden. Tid tabt er penge tabt.

Innovative løsninger med fast abonnement

En af udfordringer med konsulenter har altid været, at det er svært at budgettere med udgiften. En måned kan det være 20.000 kroner til at få virksomhedens systemer til igen at fungere som ønsket, mens det en anden måned kan være 0 kroner.

Det har innovative IT-sagkyndige rundt omkring i landet nu en løsning på: Et fast abonnement for løbende IT-support.

I dette abonnement, hvilket ofte er prissat til nogle tusinde kroner om måneden eksklusive moms, er de første mange timers IT-support inkluderet. Det samme vil ofte være opsætning af virksomhedens systemer og løbende monitorering for proaktivt at forhindre problemer før end de opstår.

På den måde er det muligt at budgettere udgiften for professionel IT-service hver eneste måned – og derved undgår man den ubehagelige overraskelse, går et eller andet galt med virksomhedens systemer en dag.

Alt rykker op i skyen

Alt rykker op i skyenEn tendens, der har fået vokseværk, er, at al virksomhedens IT rykker op i skyen.

Et lavpraktisk eksempel er, at kundehåndtering i et CRM (Customer Relationsship Manager) ligger i skyen i stedet for at være downloadet og placeret på en enkelt enhed. Det giver flere fordele.

Man kan arbejde overalt, hvor man har internet; backup er nemt og varetages ofte automatisk af cloud-udbyderen; systemet kan skaleres op på sekundet og vil per definition aldrig blive overbelastet – og man sparer en masse besvær i forbindelse med administrative opgaver som oprettelse af nye medarbejdere og lignende.

At starte en ny virksomhed i skyen er nemt med moderne værktøjer. En større udfordring er, at rykke en eksisterende virksomhed op i skyen, hvis virksomheden er ankret fast til grunden med et gammelt og svært-redigerbart system.

Det kan lade sig gøre. Løsningen er en længere proces ofte med en IT-sagkyndig i spidsen som projektleder for et udviklingshold, der skaber den nødvendige løsning.

At komme op i skyen er en større investering – men netop en investering og ikke en almindelig udgift fordi, at virksomheden på sigt vil spare enorme ressourcer herpå.