saadan undgaar du daarlig omtale

Dårlig omtale kan ikke fjernes – men..

Artiklen indeholder reklamelinks

Hvis du søger efter ”online reputation management” på Google ser du en række danske virksomheder, der alle som konsulenter tilbyder at hjælpe dig.

Flere lover endda, at de kan fjerne den dårlige omtale direkte i titlen på deres AdWords-annonce.

Her skal du som potentiel kunde have is i maven og huske, at den dårlige omtale aldrig kan fjernes – men den kan overdøves i stedet!

Stol ikke på konsulenter, der lover at fjerne indholdet

Den store udfordring med online reputation management er, at den dårlige omtale er placeret på domæner, du ikke har kontrol over. Hvis en kunde skriver en dårlig anmeldelse på Trustpilot eller måske endda køber et domæne til at beskrive oplevelsen med din virksomhed har du som udgangspunkt ikke mulighed for at få det fjernet. Der eksisterer kun snævre juridiske muligheder og ofte vil en advokat kun tjene til at opildne konflikten.

I stedet for handler online reputation management om at opbygge egne ressourcer, så du har mulighed for at overdøve de negative resultater. Du arbejder med at placere din virksomhed i pressen, at skrive indlæg til din virksomheds blog, at opbygge informationssider og meget mere for at give Google godt og relevant indhold at linke til ved en søgning på dit navn.

Det fjerner ikke den dårlige omtale – men det overdøver i en sådan grad, at det slet ikke er til at finde.

Som bekendt er det bedste sted at gemme et lig på side 2 i Google – og det er der, vi skal have den dårlige omtale placeret!

Begynd nu og spar penge på online reputation management

faa svaret paa god online reputation manegmentMed online reputation management kan det betale sig at begynde med arbejdet før behovet opstår.

Online reputation management er i grunden søgemaskineoptimering ikke på et kommercielt søgeord, men på dit brand-navn. Indenfor søgemaskineoptimering tager det måneder fra du begynder arbejdet på et søgeord til resultaterne viser sig. Men når først den dårlige omtale rammer og bliver vist ved en søgning på dit navn har du ikke flere måneder til at arbejde med søgeordet. I de måneder vil den dårlige omtale forsage stor skade på din virksomhed.

Men har du måneder eller år forinden begyndt arbejdet har du også opbygget et effektivt skjold mod den dårlige omtale. Den bliver slet ikke vist på side 1, fordi du har arbejdet positive og neutrale resultater om dig selv – som du har fuld kontrol over – op til toppen.

Du kan overveje at alliere dig med en konsulent ikke til den udførende del, men i stedet til at agere tovholder på arbejdet med online reputation management. Det tager kun få timer for konsulenten og koster derfor også mindre end du skal betale, hvis du vælger at lade konsulenten stå også for det praktiske arbejde med at opkøbe domæner, skrive tekster, kontakte webmastere og hvad der ellers hører sig til online reputation management-arbejdet.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Scattered Clouds
0
81%
2.57 km/h
1.8
-1.89
fre
3.76
-0.87
lør
9.74
3.34
søn