Online handel er også en mulighed for apotekere

Artiklen indeholder reklamelinks

Webshops stormer frem, og folk køber varer på nettet som aldrig før. Det er nemmere, mere overskueligt og meget mere fleksibelt. Et af de seneste skud på webshopstammen er apoteker, som oplever massiv succes og stor omsætning. Der er forskellige grunde til online apotekernes store succes. For nogle patienter er det turen til og fra apoteket og køen, der får dem til at vælge apotekerne online, mens det for andre er anonymiteten omkring det. Det er nemlig nemmere at bestille diskretionsmidler online end det er at skulle kigge en apoteker i øjnene eller modtage blikke af de andre i køen.

Den generelle digitalisering og teknologiske udvikling er ligeledes en af de aspekter der spiller ind, når man skal forklare online apotekers succes. Der findes i Danmark flere forskellige online apoteker. Nogle er startet efter privat initiativ og en anden er gennem Danmarks Apotekerforenings hjemmeside.

Derudover er de forskellige apotekskæder også begyndt at sælge på nettet. Dette giver fysiske apoteker uden webshop mulighed for at henvise deres kunder til en webshop. Det er noget, som Bruuns Apotek i Aarhus C benytter sig af. På deres hjemmeside henvises der nemlig til en webshop, hvilket gør det nemt for deres kunder.

Tillid til apotekets online-shop

Når man handler medicin på nettet, er der naturligvis nogle ting, man som forbruger skal være opmærksom på. Det handler helt grundlæggende om at være opmærksom på faresignalerne, præcis ligesom når man handler på andre typer af webshops.

Det er vigtigt at styre udenom kopimedicin. Hvis et apotek på nettet forhandler medicin i håndkøb, som normalvis kun kan købes på recept, er det et klart faresignal. Kopimedicin har nemlig ikke altid den lovede virkning, og kan i nogle tilfælde være decideret farligt. Det kan være en god idé at snakke med sin læge eller spørge på sit apotek først. Bruuns Apotek i Aarhus C er blot et eksempel på et apotek, der kan vejlede og give gode råd i forbindelse med køb af medicin og andre apotekervarer online.

Der findes dog nogle mærkninger, der kan forsikre forbrugerne om, at webshoppen er sikker at bruge. Her er der blandt andet tale om det såkaldte E-mærke. E-mærket gives til webshops der har sikre betalingsmuligheder og deres adresse oplyst. Det er altså de webshops, man kan have tillid til.

Særligt når man handler apotekervarer på nettet, findes der en anden mærkning, som er vigtigt at være opmærksom på, før man handler – nemlig EU-mærket. EU-mærket gives udelukkende til de hjemmesider, der er godkendt til at sælge medicin, og dermed overholder alle love og regler på området.

Receptpligtig medicin kan også købes online

En af de faktorer der også er med til at øge potentialet for apotekers salg på nettet, er muligheden for at købe receptpligtig medicin online. Teknologien har nemlig givet forbrugerne muligheden for at benytte sig af den såkaldte digitale recept. Den digitale recept er både en fordel for forbrugeren og for både fysiske og online apoteker.

Ved hjælp af en digital recept modtager man nemlig ikke sin recept i papirform. Den bliver derimod lagt op på en server, der udelukkende giver fagfolk mulighed for at hente den frem. Det er altså både nemmere og mere sikkert.

For at kunne bruge sin digitale recept på online apoteker, skal man blot indtaste sit CPR-nummer og logge ind ved hjælp af NemID.

De forskellige apotekers webshops gør det altså nemmere at få medicin bragt til døren. Apoteker webshops er i den grad kommet for at blive. Flere og flere forbrugere benytter nemlig webshops til alle deres indkøb. På den måde slipper de for køen, transporttid og at gå forgæves i tilfælde af, at varen er udsolgt.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Overcast Clouds
3
12º - 3º
95%
7.2 km/h
12.09
8.23
man
8.47
5.05
tirs
6.69
4.11
ons