Øget bevilling til forsvaret skal gå til IT-sikkerhed

Artiklen indeholder reklamelinks

Danmarks forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ønsker at øge bevillingerne til det danske forsvar. Forsvarsministeren har flertal for tiltaget, men partierne er dog uenige om, hvor mange penge Forsvaret reelt har brug for.

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er enige om, at Forsvaret skal have flere penge, og danske eksperter bakker desuden op om forslaget.

Forsvaret løfter mange opgaver for Danmark, og digitaliseringen er skyld i, at de skal løfte endnu flere. De skal nemlig også kunne forsvare Danmark mod hackerangreb og IT-kriminelle.

Derfor er grundlaget for forsvarsministerens tiltag om øget bevilling, at Forsvaret ligeledes skal løfte en opgave omkring IT-sikkerhed på landsplan.

Cybertruslen

Både de danske myndigheder og de danske virksomheder er forsat truet af spionage via internettet. Den såkaldte Cybertrussel kommer fra statsstøttede aktører, og den er omfattende og hurtigt voksende.

Den verdensomspændende digitalisering og teknologiske udvikling er med til at øge truslen og sætte den i en konstant forandring. Det er netop disse forandringer, der stiller så store krav til det danske Forsvar og beredskab.

De IT-kriminelle har som formål at tyvstjæle både penge, idéer og personoplysninger fra de danske myndigheder, virksomheder og borgere. Truslen florerer allerede, og derfor er det vigtigt, at IT-sikkerheden er noget, man forholder sig til både i de danske virksomheder og ved myndighederne.

Trusselniveauer

Vi er i Danmark hver dag udsat for trusler, og vi ser hver dag eksempler som angreb, der rammer vores myndigheder, virksomheder og borgere. Truslerne omkring cyberangreb bliver normalvis inddelt i forskellige trusselsniveauer nemlig lav, middel, høj og meget høj.

Ved et lavt trusselniveau er der blot en potentiel trussel. Hvorvidt angrebet kan bringe større skade er ikke nær så sandsynlig som på de andre trusselsniveauer.

Er truslen på et middel niveau har man en generel trussel, der bliver planlagt, og det er sandsynligt at angrebet vil bringe skade.

Hvis der både er kapacitet, hensigt og planlægning, er der en erkendt cybertrussel, hvilket kategoriseres som et højt trusselsniveau.

For at trusselniveauet bliver karakteriseret som meget højt, oplever man en specifik trussel, og foruden planlægning, kapacitet og hensigt er der en mulig iværksættelse af angrebet. Det er ved det meget høje trusselsniveau meget sandsynligt, at der venter et skadevoldende angreb.

IT-sikkerhed bør prioriteres både offentligt og privat

IT-eksperter landet over rådgiver virksomheder i deres IT-sikkerhed. Det større fokus på IT-sikkerhed har fået mange virksomheder til at prioritere sikkerheden i deres IT-systemer og enheder i langt højere grad, end hvad der tidligere har været tilfældet.

Der er flere tiltag virksomheder kan gøre for at opnå en bedre og mere solid IT-sikkerhed, men alle virksomheder bør som minimum have en sikkerhedspolitik og samtidig sørge for, at alle medarbejdere har en god og fornuftig IT-adfærd. Derudover kan det være en fordel at have en IT-ekspert tilknyttet, der kan sørge for, at alle virksomhedens IT-systemer hele tiden er opdateret med den nødvendige sikkerhed.

Det er dog ikke blot virksomheder, der bør prioritere IT-sikkerhed højt. Også de danske myndigheder skal prioritere sikkerheden og tage den stødt stigende cybertrussel alvorligt, da det kan have fatale konsekvenser, hvis IT-kriminelle uden besvær kan angribe og hacke sig ind i både offentlige og private IT-systemer.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Overcast Clouds
-0
2º - -5º
91%
0.91 km/h
2.35
-2.01
fre
3.59
-1.56
lør
10.09
3.16
søn