Artiklen indeholder reklamelinks
Mange steder hører man om, at de studerende både er dovne og dumme. Men her følger en historie om tre unge mænd, der studerer til elektriker i Hadsten på Den Jydske Haandværkerskole. De er nemlig godt i gang med at udvikle en app til skolens solcelletag til deres svendeprøveprojekt.
De tre unge mænd er henholdsvis Nick V. Krems fra Silkeborg, Mike N. Sørensen fra Thisted og Christopher L. Søndergaard fra Thisted. De har kendt hinanden gennem flere år og har derfor valgt at arbejde sammen om deres svendeprøveprojekt. De vidste fra starten, at de ønskede at arbejde med skolens solcelletag.
Den Jydske Haandværkerskole har installeret en masse solceller på skolens tag, og de har en såkaldt suntracker sat til. Suntrackeren registrerer og følger solens placering på himlen – og om den i det hele taget skinner eller er gemt bag skyerne.
Visionen er at få en app til at snakke sammen med suntrackeren, så det bliver muligt at overvåge og ikke mindst fjernstyre solcellerne på taget. Det skal være muligt at vinkle solcellerne både manuelt og automatisk ud fra solens placering, så solcellerne hele tiden får mest muligt sol.
Dagen før årets korteste dag i december 2015 – altså for præcist et år siden – åbnede ikke bare Danmarks, men Nordens hidtil største solcellepark. Den står ved Kalundborg og har en effektivitet på hele 61 MW – altså noget større end de 50,4 MW som solcelleparken i Vandel ved Billund kan levere.
Solcelleparken i Kalundborg er ejet af det tyske Wirsol. Den tyske organisation var en af de sidste, der nåede at modtage statsstøtte til projektet, før den ordning blev sat ud af kraft ved årsskiftet sidste år. Før kunne man få cirka 1,02 kroner per KW i 10 år, nu kan man få 88 øre i stedet, men kun under visse forudsætninger.
Solcelleparken ved Kalundborg fylder intet mindre end 80 hektar – noget, der rundt regnet svarer til 800 almindelige parcelhusgrunde. Parken kan producere strøm til at forsyne cirka 30.000 husstande, når den når den maksimale ydelse på 61 megawatttimer.
Der er ingen tvivl om, at det er godt, at vi bevæger os i retning af mere grøn energi og mindre forbrug af fossile brændstoffer. Men der er et uundgåeligt problem ved at opføre solcelleparker: De fylder rigtig meget.
Det er klart, at når en solcellepark, der optager pladsen for 800 parcelhuse, kan forsyne cirka 30.000 husstande, så er pladsen godt givet ud – men vi har ikke alverdens jord at dedikere til solceller. Vi skal jo fortsat dyrke afgrøder og husdyrhold for at kunne forsyne os selv med fødevarer i vid udstrækning.
Kan solcelleparker placeres i vandet ligesom vindmøller? Skal vi satse på flere vindmølleparker i havet? Burde alle huse have solceller på taget?
Om solceller kan placeres i vandet ligesom havvindmøller virker ret utænkeligt. Solceller er – indtil videre – for skrøbelige til at kunne placeres over vand. Havvindmøller fylder også betydeligt mindre, end solceller gør. Måske er løsningen at kombinere de to grønne energiformer og måske gøre meget mere ud af at forsyne alle huse med solceller på taget – og på den måde udnytte de flader, der allerede optager pladsen.