Artiklen indeholder reklamelinks
Når to lastbiler overhaler hinanden i langsom hastighed på motorvejen sker det ikke for at drille alle de andre bilister – det sker, fordi at lastbilerne simpelthen ikke kan køre hurtigere.
I Danmark må lastbiler kun køre 90 kilometer på motorvejen – den samme motorvej resten af bilisterne må køre enten 110 kilometer eller 130 kilometer i timen på.
Lastbilerne er elektronisk begrænset til ikke at kunne køre mere end 90 kilometer i timen. Selvom chaufføren trykker hårdere i speederen forbliver lastbilen altså på 90 kilometer i timen. Og når så to lastbiler begge kører cirka 90 kilometer i timen opstår elefantvæddeløbet.
Når alle lastbilerne er elektronisk begrænset bliver den hurtigste lastbil fundet ud fra andre parametre. Det kan fx være en lidt tungere last, nedslidte dæk eller motorbrems.
Dette skaber hastighedsforskelle på blot et par kilometer i timen. Nok til, at lastbilerne kan overveje hinanden – men ikke nok til, at det ikke skaber køer hos de bagvedkørende bilister.
Dette efterlader reelt blot to muligheder, ønsker man at undgå elefantvæddeløb.
Den ene mulighed er at fjerne hastighedsbegrænsningen, så lastbilerne har mulighed for at køre hurtigere. Denne beslutning får dog næppe hverken politisk eller folkelig opbakning. Hastigheden er i forvejen valgt ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt og elefantvæddeløb bringer ikke noget i fare – ikke andet end humøret hos de bagvedkørende.
Den anden mulighed er for den lastbil, der bliver overhalet at bremse lidt ned og derved lade den overhalende lastbil passere hurtigere. Det er almindelig høflighed på motorvejen – men det er desværre ikke noget, man kan regne med fra alle chauffører.
Ind i mellem bliver en vindmølletransport også fanget som deltager i et elefantvæddeløb.
Vindmølletransporter kører typisk endnu langsommere end lastbilerne. Til gengæld er de ombyggede og forstærkede lastbiler akkompagneret af to følgebiler, der sikrer afstand til forankørende og bagvedkørende bil. Selvom hastigheden er højere ender den længere afstand med at skabe et elefantvæddeløb mellem vindmølletransporterne og lastbilerne.
Det er ikke med vindmølletransporternes gode vilje – det er blot uheldige omstændigheder i forbindelse med transporten af vindmøllerne.
Overordnet set forsøger de danske vindmølleproducenter i så vidt muligt omfang som muligt at undgå motorvejen af hensyn til de andre bilister, der bliver fanget i lastbilernes elefantvæddeløb. Det kan dog af hensyn til økonomien være nødvendigt at tage nogle strækninger på motorvejen. Det koster i forvejen cirka halvanden million kroner at transportere en vindmølle – et beløb, producenterne forsøger at nedsætte ved at forsøge sig med transport pr. godstog og jernbane.
Hvis det lykkes de danske vindmølleproducenter at lave en god forretning ud af transport med godstog, kan de danske bilister se frem til færre lastbiler på vejene i fremtiden.
Sker det ikke, skal de dog regne med endnu flere – det bliver nemlig endnu mere gunstigt med tiden at investere i opsætningen og driften af vindmøller som følge af den teknologiske udvikling. Og behovet for flere vindmøller rundt omkring i landet betyder, at også flere vindmølletransporter vil finde sted – blandt andet side om side med lastbiler på de danske landeveje.