Firmaarrangementer styrker virksomhederne

Firmaarrangementer styrker virksomheder

Artiklen indeholder reklamelinks

Afholder din arbejdsplads af og til forskellige firmaarrangementer, er du i en virksomhed, der gør noget aktivt for at styrke sammenholdet mellem dig og dine kolleger. At have et godt kollegialt sammenhold har nemlig stor betydning for din arbejdsglæde og din produktivitet.

Derfor er der mange virksomheder, der løbende planlægger og afholder forskellige firmaarrangementer som eksempelvis teambuilding-dage, firmafester, deltagelse i andre firmaevents som eksempelvis DHL-stafetten og lignende. Det kan også være mere uformelle arrangementer som fredagsøl eller fredagsbar. Det handler i bund og grund om, at samle medarbejderne om noget, hvor de kan lære hinanden at kende uden det handler om deres arbejde.

Hvorfor er firmaarrangementer vigtige?

Teambuilding

Firmaarrangementer er vigtige af flere årsager. Som skrevet oven for bidrager firmaarrangementer til øget arbejdsglæde og øget produktivitet, men det har også mange andre formål.

Når man kigger på at forbedre arbejdsglæden, handler det i høj grad om, at man som medarbejder har det godt sammen med sine kolleger, ledere og arbejdsopgaver. Et firmaarrangement eller teambuilding øvelser er et effektivt redskab til at lade medarbejderne lære hinanden at kende – både inden for deres egne afdelinger, men også på tværs af virksomheden.

I takt med at medarbejderne lære hinanden at kende, vil de også opleve, at de bliver en del af et større fællesskab, og at der bliver dannet et sammenhold mellem hinanden. Det er ikke alle medarbejdere, der har lige let ved at starte en samtale med en kollega, som de ikke kender, og derfor kan teambuilding aktiviteter være et godt udgangspunkt. Her skal medarbejderne nemlig tale med hinanden om løsningen af en given opgave. Samtidig bliver der skabt oplevelser, som medarbejderne kan kigge tilbage på og tale videre om.

Når medarbejderne lærer at arbejde sammen, lærer de også hinandens stærke og svage sider at kende – og de lærer at arbejde sammen ved at udnytte hinandens stærke sider. I et team danner det altså et godt fundament for en styrket kommunikation og et bedre samarbejde. Samtidig kan de bidrage til færre konflikter, da disse bliver taget i opløbet, og der vil være en større tolerance medarbejderne iblandt.

Hvad skal et firmaarrangement indeholde?

Teambuilding hold

Der er ingen regler for, hvad et firmaarrangement skal indeholde. Det er virksomheden selv, der definerer dette. Det er dog en god idé at overveje, hvad man gerne vil opnå med arrangementet. Skal et team eksempelvis styrkes? Skal medarbejderne blive bedre til at samarbejde? Skal medarbejderne lære hinanden at kende på tværs af afdelingerne? Eller skal det bare være en sjov dag, hvor der er fokus på fællesskabet?

Alt afhængigt af hvad formålet med et firmaarrangement er, kan forskellige aktiviteter planlægges og hold kan sammensættes, hvis de skal opdeles i hold. Opdeles medarbejderne i mindre hold, vil der automatisk opstå en konkurrence mellem holdene. Derfor kan arrangøren eller arrangørerne overveje, om der med fordel kan være en præmie til det vindende hold – hvis man kan afgøre, hvilket hold der vinder (fx det hurtigste hold, det hold med flest point og så videre).

Hvor lang tid et firmaarrangement eller en teambuilding aktivitet skal vare, er igen op til den enkelte virksomhed. Nogen vælger kun en aktivitet, der varer et par timer, andre arrangerer en hel dag. Endeligt er der også nogen, der vælger at tage på tur over et par dage – det kan eksempelvis være en studietur, hvor medarbejderne ud over oplevelserne og lærer noget, der kan bruges i eller gavne det daglige arbejde.