Artiklen indeholder reklamelinks
Når man går en tur i sin by, hvad enten den er stor eller lille, er der en trend i den måde, byplanlægning foregår på i disse år. Det nye og smarte er, at byen bliver fyldt med små områder eller oaser, som kan have forskellige funktioner og målgrupper – de såkaldte byrum.
Det er en tendens, der ses i utallige afskygninger, og de kan have vidt forskellige mål. I København ses eksempelvis nogle steder fordybninger i landskabet, som er beplantet med forskellige planter, der kan give et grønt åndehul, men de kan også holde på nedbøren under en tung regn.
Andre steder er der fokus på sundhed, hvor der er opstillet maskiner eller redskaber, der kan bruges til at holde kroppens fysiske form ved lige, som man eksempelvis kan se nogle steder i Aarhus.
Det er ikke nogen hemmelighed, at der er mange flere faktorer på spil, når man skal købe en bolig, end bare det hus eller den lejlighed, man gerne vil købe. Her spiller byen og området omkring boligen en stor rolle, og derfor ser man også flere mindre byer gøre noget for bymiljøet.
En af de ting kunne være etableringen af disse mindre byrum, som tilbyder noget til flere forskellige målgrupper i stedet for en stor helhed, som har samme målgruppe.
Netop dette er noget den lille by Auning på Djursland kigger på. Byen er præget af en hovedvej, der skærer byen over, men et aspekt af planen for byfornyelse for Auning er netop etableringen af disse små byrum.
De skal sikre, at uanset hvem man er, ung som gammel, er der et sted i byen, man godt kan lide at være og føler sig hjemme i. Ved at gøre det mere attraktivt at være i byen, kan man bedre lokke nye indbyggere til, og det kan være med til at få boligpriserne til at stige. Det er nok noget, både ejendomsmæglerne i Auning er glade for ligesom indbyggerne, hvis huse bliver mere værd.
Selvom man i moderne byplanlægning og moderne arkitektur på stor skala gerne vil bevæge sig over mod de mindre byrum, er der stadig overordnede planer. De små rum passer i de store planer. Det er naturligvis en nødvendighed at tænke i de brede linjer også.
Ligesom i Auning, hvor de små byrum skal være en del af en større sammenhængende plan, skal man som byplanlægger tænke på makroniveau. Uden det store overblik, kommer man let til at mangle vigtige dele af oplevelsen i byen, og så nytter det ikke meget at have lavet fine byrum.
En anden meget vigtig ting at tænke over er trafikken og mulighederne for offentlig transport. Det gælder både i større og mindre byer.
Alle skal kunne komme på arbejde, og alle skal kunne komme til sin uddannelse, og det skal kunne klares på en overkommelig tid. Tog og bus er vigtigt især i forbindelse med uddannelse, hvor de typisk unge mennesker ikke nødvendigvis har økonomien til egen bil, men det skal også tænkes ind i forhold til arbejde.
Der er så mange hensyn at tage, at disse byrum ikke kan fungere som isolerede siloer med bestemte funktioner, de skal spille sammen i den større plan.