Direct mail og direct marketing

Forskellen på direct mail og direct marketing er lille, men den er der

Artiklen indeholder reklamelinks

Direct mail og direct marketing kan godt minde om hinanden. Faktisk kan resultater for det ene godt dukke op på en Google-søgning på det andet, i hvert fald i skrivende stund – Google ændrer algoritmen ofte, så det kan være, det ændrer sig.

Under alle omstændigheder hænger direct mail og direct marketing sammen. De hænger så tæt sammen, at de kan bruges lidt som synonymer, og det bliver de også brugt som.

Derfor kan det i nogle tilfælde være en lidt kunstig øvelse at skelne mellem direct mail og direct marketing, simpelthen fordi de to i praksis vil have cirka samme output.

Det betyder også, at man måske skal holde tungen lige i munden og se på helheden, hvis man ikke er helt enig i brugen af enten direct mail eller direct marketing. Hvis ens bureau eksempelvis siger direct mail, men man selv ville bruge den anden variant, er det ikke nødvendigvis fordi I er uenige.

Det direkte gør forskellen mudret

Hvis vi så alligevel skal snakke om forskellen på de to udtryk, må skellet være, at direct marketing er mere en paraplyterm, hvor direct mail kan være en del af direct marketing. Direct mail er altså mere specialiseret og præciseret end marketing-udtrykket.

Direct marketing handler om at henvende sig direkte til den enkelte modtager med et budskab. Det vil være uopfordret, og derfor skal man være opmærksom på lovgivningen, for der er noget markedsføring, man skal passe på med at lave helt uden omtanke.

Det vil typisk være gennem e-mails eller breve, og det er grunden til, at marketing og mail godt kan blive blandt sammen i forhold til de to udtryk.

Den store forskal vil være, at opkald også kan være en del af direct marketing, hvor direct mail naturligt nok handler om den skriftlige henvendelse. Den kan så både være fysisk eller digital, men det er det skriftlige produkt, man sender afsted til sine modtagere.

Direct mail migrerer mod fysisk post

Selvom direct mail både kan være analogt og digitalt, så er der flere, der begynder at kæde udtrykket sammen med markedsføring med fysisk post. Altså bliver direct mail knyttet mere og mere sammen med den analoge version af direct mail.

Det kan der være flere grunde til, men en af dem er sandsynligvis, at markedsføring med e-mails har fået sit eget navn – e-mailmarkedsføring. Det er sådan set naturligt nok, når nu den form for marketing begynder at fylde så meget, og man kan skabe sig et navn, hvis man er meget dygtig til at markedsføre sig med e-mails.

En af de absolut største specialister inden for området er Christina Klitsgaard, som har siden WeLoveEmails.dk. Den bruger hun til at sælge både online og offline kurser inden for e-mailmarkedsføring, og derudover skriver hun også bøger og holder foredrag eller oplæg om at markedsføre sig med e-mails.

Når e-mails får sin egen niche, kan markedsføring med fysisk post begynde at overtage det udtryk, som oprindeligt dækkede både den fysiske og den digitale post, når vi snakker om direkte markedsføring.