Artiklen indeholder reklamelinks
For nylig kom det frem, at ibuprofen øger risikoen for blodpropper med op mod 31 procent. Det har fået apotekere og forskere til at anbefale, at præparatet fjernes fra hylderne med håndkøbsmedicin. Lægemiddelstyrelsen afviser dog anbefalingen fra fagfolkene, og fastslår, at ibuprofen stadig skal kunne købes som håndkøbsmedicin både i supermarkeder og på tankstationer.
Rigtig mange danskere bruger ibuprofen som almindeligt smertestillende medicin mod hovedpine og andre daglige smerter. Det er ikke alle, der er klar over, hvilke bivirkninger, der følger med og slet ikke at medicinen øger risikoen for alvorlige hjerteproblemer.
Ibuprofen findes blandt andet i Ipren og Ibumetin, og udgør omkring en tredjedel af det samlede salg af smertestillende håndkøbsmedicin. Professorer mener, at det er uansvarligt at sælge midler, der indeholder ibuprofen som håndkøbsmedicin i kiosker, på tankstationer og i dagligvarebutikker, da de ikke kan tilbyde den samme kompetente rådgivning, som man kan på apotekerne landet over.
Der findes heldigvis en masse andre alternativer til smertestillende medicin. Det virksomme stof i de forskellige præparater er forskellige, og valget af præparat kan altså få stor betydning for dit fremtidige helbred.
Det mest brugte smertestillende middel i Danmark er paracetamol, som findes i Panodil, Pamol og Pinex. Paracetamol blev godkendt som smertestillende middel tilbage i 1974, og virker lindrende og febernedsættende.
Paracetamol er desuden det mest nænsomme virkemiddel, og har i de rette doser ikke mange bivirkninger. Nænsomheden i midlet gør det også muligt for både børn, gravide og ammende kvinder at indtage præparatet i mindre doser.
Det kan altså være en fordel at vælge Ipren fra, når man skal købe smertestillende medicin. På den måde udsætter man ikke sin krop for den anti-inflammatoriske effekt, som ibuprofen kan have. Man bør derfor gå efter lægemidler, der indeholder det virksomme middel paracetamol, hvis man er det mindste i tvivl. På den måde er man sikker på at vælge det præparat, der er mest skånsom for kroppen og samtidig har færrest bivirkninger.
De fleste smertestillende tabletter kan købes i håndkøb, men det gør dem altså ikke mindre farlige. Det er vigtigt at være opmærksom og passe på med at tage smertestillende midler for ofte. Overmedicinering kan forværre symptomerne, og det kan i nogle tilfælde få den modsatte virkning end ønsker.
Særligt som gravid eller ammende skal man være opmærksom på hvilke præparater, der er bedst for ens helbred. Hvis man er det mindste i tvivl, er det altid en god idé at spørge på apoteket eller konsultere med sin egen praktiserende læge. Her kan man nemlig få professionel vejledning, og på den måde sikre sig, at man vælger de rette præparat, og indtager det i den anbefalede mængde.
Smertestillende midler med ibuprofen som virksomt stof bør altså undgås ifølge forskere og apotekere landet over. Hvis man oplever, at for eksempel Ipren har den bedste effekt på ens smerter, bør man kontakte sin læge. På den måde kan man finde ud af, om der er alternativer til præparatet, og hvorvidt man er i risiko for de alvorlige bivirkninger.