Artiklen indeholder reklamelinks
Du har sikkert før hørt om, hvordan moguler som Steve Jobs og Jeff Bezos har styret henholdsvis Apple og Amazon med hård hånd og nærmest med frygt dirigeret deres mange tusinde medarbejdere rundt.
For alle de “søde chefer” er der dog godt nyt:
Glade medarbejdere producerer nemlig mere. En arbejdsplads præget af godt humør, en god stemning og glade medarbejdere har langt mindre sygefravær og medarbejdere, der er villige til at blive længere på arbejde – begge ting en forudsætning for at få skabt meget.
Om det er der bred enighed.
Spørgsmålet er dog, hvordan at man finder frem til disse glade medarbejdere. Hvordan at man inspirer og glæder ens medarbejdere i en grad, de tager denne glæde og inspiration med og omsætter denne til resultater på arbejdspladsen.
Erhvervsnyhederne.dk kommer her med et par gode bud på samme.
En af de mere ligetil måder at skabe glade medarbejdere på er ved hjælp af motion.
Motion frigiver endorfiner i hjernen associeret til lykkefølelse – dopamin. En tur på cykel til arbejde, i fitnesscenteret efter arbejde eller blot simple øvelser mens at man er på arbejde kan være en genvej til lykkefølelse.
Derfor har enhver virksomhed med mange ansatte en stor interesse i at sende deres medarbejdere ned i fitnesscenteret med et firmaabonnement, at sponsorere dem elcykler, at indføre en halv times træning fredag eftermiddag og lignende mindre arrangementer.
Effekterne, man oplever i forbindelse med motion, er de samme, man forsøger at efterligne med antidepressiv medicin. Det er der god grund til.
Motion øger også produktionen af det stof, der står for produktionen af hjerneceller – også en forudsætning for at fungere over mange år på arbejdspladsen.
En anden måde at inspirere glade medarbejdere på er ved at have hyppige statussamtaler og møder, hvor dagsordenen ikke er det generelle arbejdsrelaterede, men hvad man kan gøre for at forbedre arbejdsmiljøet.
Lyt til medarbejderne og deres forslag i forhold til, hvad der kan skabe et bedre arbejdsmiljø. Medarbejdernes forslag er tit og ofte kilde til gode ændringer som fx fri frugt, sponsorerede elcykler og lignende.
Et åbent miljø, hvor det at komme med ændringsforslag er også vigtigt at fremavle. Det er vigtigt her at notere, at et åbent miljø ikke er noget, man bestemmer, at man har fra den ene dag til den anden. Miljøet bliver ikke fremprovokeret af, hvad der står på et enkelt dokument i rummet, hvor der står, at ”nu er forslag en del af virksomheden”.
Hvis forslag bliver lyttet til og forslagsgiveren bliver rost for at have stillet forslaget, vil dette hjælpe med at fremavle et arbejdsmiljø, hvor det at komme med forslag til forbedringer er det mest naturlige i verden.
Erhvervsnyhederne.dk anbefaler bogen ”Rework” af Jason Fried for mere omkring det at skabe et positivt arbejdsmiljø.
Overordnet set er der gunstige vilkår i Danmark i forhold til at få glade medarbejdere. Undersøgelse på undersøgelse placerer danskerne som det lykkeligste folk i verden. De fleste undersøgelser peger på, at danskernes rimelige forventninger til, hvad de får ud af livet bliver mødt og at dette skaber en følelse af lykke – modsat lande, hvor forventninger sættes urealistisk højt og derfor bliver svære at nå.
Danmark hjælper dig godt på vej, når du vil have glade medarbejdere. Du skal bare lægge det sidste stykke arbejde som arbejdsgiver.