Artiklen indeholder reklamelinks
Grøn energi er vejen frem for et bedre og sundere liv, både for os selv, men også for vores miljø og vores omgivelser. Finanskrisen har ramt hårdt i hele Europa, og dermed også i Danmark. Men hvordan påvirker det vores grønne front?
Finanskrisen har gjort det sværere for de mange energivenlige løsninger.
Vi har i Danmark før været et af de førende lande inden for denne verden.
Finanskrisen har været skyld i, at vindmøllegiganten Vestas har måtte fyre 2.000 medarbejdere i Danmark, men OECD mener stadig ikke, at vi skal være bekymrede på den front. De mener stadig at Danmark skal investerer i innovative medarbejdere, da det vil skaffe nye arbejdspladser inden for grøn teknologi.
De fossile brændstoffer, olie, kul, naturgas, bliver dyrere og omkostningerne ved at producerer grønt, går ned. Folketinget har allerede nu forudset og mener, at i 2020 skal halvdelen af Danmarks strøm komme fra vindmøller. Det vil sige, at det er stort set en fordobling af, hvordan det ser ud den dag i dag. Det kræver dog, at der skal rejses nye vindmøller både på land og på havet. Blandt andet vil man lave nye havmølleparker på Horns Rev i Nordsøen og Kriegers Flak i Østersøen. Det giver arbejde til vindmølleproducenternes underleverandører, både under selve produktionen og i forbindelse med vindmølletransport.
Regeringens mål er, at vi i 2035 vil have 100 % vedvarende energi i elsystemet og varmesektoren. Man regner også med, at vi i 2050 har 100 % grøn energi, hvilket vil sige, at alt den energi vi bruger på strøm, varme, transport mv. vil være grøn.
Vi kender på nuværende tidspunkt ikke til alle de teknologier og metoder, som vil få os hen til det mål. Vi kender allerede nu til elektrolyse, brint og grønne gasser, og det er højest sandsynligt også dem, som vil få os et langt stykke mod målet. Men vi ved ikke om der vil blive opfundet flere spændende og grønne metoder, som vil fører os endnu længere end målet. Hvem ved hvad der vil være opfundet om blot 20 år.
Disse mange innovative og grønne mål, vil gøre rigtig mange gode ting for Danmark. Det vil ikke mindst sikre os en bedre og sundere fremtid, men det vil også åbne nye døre for flere arbejdspladser rundt omkring i Danmark, både på land og til søs.
I sådan en situation, hvor der er så meget, der skal laves om til noget helt nyt, opstår der også problematiske spørgsmål. Bliver det kompliceret at skabe en balance mellem elproduktionen og forbrugernes behov? Når vi rejser mange flere vindmøller, bliver der mindre behov for de traditionelle kraftværker vi kender og dermed også mindre brug for kul, olie og naturgas. Derved opstår spørgsmålet om der er styr på forsyningssikkerheden og om der dermed vil være strøm i vores stikkontakter i 20016 og frem til 2020.
Vi kan kun vente og se tiden an, hvad disse løsninger vil bringe. Vi skal bevise, at Danmark fortjener førertrøjen endnu engang, som et innovativt og grønt land. Den grønne energi er forhåbentlig vejen frem, for en sundere tilværelse, sundere miljø, og forhåbentlig vil den give os flere arbejdspladser i Danmark.