Artiklen indeholder reklamelinks
Det er ikke alle virksomheder, der har set lyset i et HR system endnu. Nogle virksomheder har ikke størrelsen til, at de føler, at det er nødvendigt med et system til at håndtere personaledata. Andre virksomheder kan måske ikke se fordelene ved et HR system – eller måske vurderer de, at implementeringen af et HR system er for tung en investering.
Blandt de virksomheder, der får implementeret et HR system oplever hurtigt, at investeringen tjener sig selv hjem igen. I dag tilbyder langt de fleste leverandører en cloudløsning, hvilket betyder, at virksomhederne kun skal betale for det, de har behov for. Der er altså ikke længere behov for et omkostningstungt system, der tilbyder langt flere funktioner, end virksomheden har behov for, lige som et cloudbaseret HR system kan op- og nedskaleres alt efter, hvor mange medarbejdere der er i virksomheden.
Et HR system håndterer ikke overraskende medarbejderdata. Dette er hele omdrejningspunktet for systemets funktioner. Samlingen af medarbejderdata betyder, at virksomhederne kan danne sig et bedre overblik over alle medarbejderne og deres kompetencer. Med dette overblik bliver det altså også lettere for virksomheden at sætte de rette medarbejdere med de rette kompetencer på de rette arbejdsopgaver. Med andre ord får virksomheden og ledelsen et overblik over hvilken eller hvilke medarbejdere, der bedst kan løse en given arbejdsopgave.
Her vil virksomheden altså kunne opleve de indirekte besparelser ved et HR system. Ledelsen bliver nemlig langt bedre stillet til at uddelegere arbejdsopgaver til de rette medarbejdere. Dermed vil arbejdsopgaverne kunne løses hurtigst og bedst muligt. Det frigiver tid til at løse endnu flere opgaver, når de rette medarbejdere sættes på en opgave, i stedet for at uddelegere til den person, der måske har færrest opgaver i øjeblikket, men som til gengæld er 30% længere tid om at løse selvsamme opgave.
Ud over, at ledelsen bliver bedre stillet, når arbejdsopgaver skal uddelegeres, vil virksomheden også kunne opnå nogle klare fordele i forbindelse med medarbejderudvikling. Et HR system giver som beskrevet ovenfor et overblik over medarbejdernes kompetencer. På baggrund af dette vil virksomheden også bedre kunne vurdere, hvilke medarbejdere, der har behov for efteruddannelse – og endnu vigtigere: Hvilke kompetencer, medarbejderen skal tilegne sig.
Når virksomheden har dette overblik, bliver en medarbejder ikke sendt på et irrelevant kursus bare fordi medarbejderen skulle efteruddannes. Der tages i stedet udgangspunkt i medarbejderens aktuelle kompetencer.
Dette kan også understøtte de aftaler, der laves til medarbejderens årlige medarbejderudviklingssamtale. Her aftaler mange ledere og medarbejdere ofte, hvilke kurser og efteruddannelse en medarbejder skal gennemføre, men på grund af manglende opfølgning bliver det ikke til noget. Et HR system kan nemlig minde både ledere og medarbejderne om aftalerne.
Mange medarbejdere søger ny arbejdsplads, fordi de ikke føler, at de udvikler sig i deres stilling. Derfor er medarbejderudvikling et vigtigt område. Et HR system, der understøtter medarbejdersamtaler og minder om aftalerne, bidrager til medarbejderfastholdelse – og dermed skaber dette også en indirekte besparelse, særligt sammenlignet med det tilfælde, hvor en medarbejder opsiger sin stilling, og der i stedet skal rekrutteres en ny medarbejder. Rekruttering af nye medarbejdere er mere omkostningstungt end fastholdelse af eksisterende medarbejdere.