Artiklen indeholder reklamelinks
Det er vigtigt, at der er et godt indeklima på en arbejdsplads. Et godt indeklima med behagelig luft skaber nemlig et godt arbejdsmiljø og motiverede medarbejdere. Ved hjælp af fugtstyring får du kontrol over fugtforholdene i vigtige konstruktioner, udstyr og processer.
Fugt er nemlig ikke til at se, men har altså en stor betydning for din indtjening. En adsorptionsaffugter giver kontrol af niveauet af fugt i luften. Med den rette fugtstyring kan du altså spare penge, effektivisere driften og opnå et bedre indeklima på arbejdspladsen.
En affugter har til formål at skabe bedre og mere behagelig luft ved at skille sig af med fugten. De fleste virker som et slags køleskab. Hvis lågen er åben, sætter fugten sig som is i bunden af skabet. Isen smeltes derefter fordi, at processen i køleskabet vendes, og vandet løber derefter ud i en beholder ved siden af skabet.
En affugter fungerer i princippet på samme måde, dog med den forskel, at vandet ikke fordamper igen – ligesom ved køleskabet. Ved hjælp af affugteren ledes vandet til et afløb eller en beholder, der kan tømmes. Derudover arbejder affugteren også ved andre temperaturer, end et køleskab gør.
En affugter indeholder en motor, som producerer lige meget kulde og varme. Dog er det altid et lille varmeoverskud fra fugten, der er bundet i den i forvejen fugtige luft, og på den måde bliver affugterens udblæsningstemperatur lidt varmere end luften i rummet. Når affugteren er i drift tilføres rummet altså lidt mere varme. Det er nemmere og billigere at opvarme tør luft end fugtig luft, og derfor vil en affugter give mulighed for at spare lidt på varmeregningen.
Endeligt indeholder affugteren en blæser, som har til formål at trække rumluften ind gennem affugteren. Den benyttes altså til at sænke luftfugtigheden i et rum og forhindrer på den måde fugtskader. Derudover kan en affugter være behjælpelig med at udtørre vådt inventar som tæpper, gulve, vægge, møbler eller bygningsmaterialer.
For at affugteren fungerer optimalt, skal man placere den rigtigt. Oftest er det bedst i et rum, hvor døre og vinduer er lukket, for at forhindre at fugtig luft kommer ind, og bliver blandet med rummets luft, der skal tørre. Affugteren skal altid placeres mindst 1 meter fra væggen, og der skal være god luftcirkulation over alt i rummet.
Normalvis er det en fordel at placere affugteren i midten af rummet, men hvis man ønsker at tørre et bestemt sted, kan man placere den, så udblæsningsluften blæses mod det våde og fugtige sted. På den måde vil den varme og tørre luft passerer hen over det.
Inden man investerer i en affugter, er der noget information, der er godt at være klar over. Apparatet støjer nemlig en del. Larmen skyldes primært de indbyggede ventilatorer. Ventilatoren er indbygget for at transportere luften. Det er denne proces, der gør affugtningen effektiv.
Affugtere til virksomheder er normalt større, og jo større apparatet er – jo mere støjer den. Man kan med fordel benytte sig af to mindre affugtere, da det mindsker støjen, men giver den samme effekt. Støjen har også en betydning for hvor en affugter skal placeres, så færrest muligt bliver generet af den.