Artiklen indeholder reklamelinks
Internettet har gjort mange gode ting. Men en af udfordringerne med nettet er, at alle nu er blevet publicister – og det betyder, at kildekritik er både blevet vigtigere og sværere.
Når alle kan skrive et stykke indhold på nettet, står de danske virksomheder i en svær situation. For selvom en vred kunde skriver en på ingen måde retfærdig smøre om ens virksomhed, kan den blive særdeles synlig, hvis den deles på de sociale medier og får tillagt lidt værdi af søgemaskinerne.
Lige pludseligt rangerer den på ingen måde sande tekst højt ved en søgning på virksomhedens navn – selvom der ingen kilder og intet indhold er i kritikken.
Men virksomhederne har heldigvis en god mulighed for at proaktivt at agere – ikke reagere – på dette.
Enhver dansk virksomhed bør i dag købe en onlineekspert til at bruge blot et par timer på forebyggende online reputation management.
Det medfører at bygge profiler rundt omkring på stærke sites som fx YouTube og LinkedIN, at købe virksomhedens navn i form af internationale domæneendelser og en række andre tiltag.
Ved at lave dette før end problemet er opstået, vil disse sider have alder og derved værdi i søgemaskinerne, så de kan rangere over de nylige negative resultater.
Det er dog vigtigt at notere, dette arbejde skal laves forebyggende:
I Googles søgemaskine – ligesom de andre gængse – er alder et vigtigt paramter i forhold til ranking. Alder er lig med kvalitet og stabilitet. Et resultat, der er et halvt år gammelt, er altså isoleret set bedre i stand til at rangere højt på et givent søgeord end et resultat, der er helt nyt.
Derfor bør de danske virksomheder lave deres reputation management online forebyggende. Det koster langt færre penge at købe pulverslukkere og stille disse op på væggen end at bede en helikopter starte op for at slukke branden, når den først er opstået og brandslukningsudstyret mangler.
For den danske mediebranche er det en udfordring, at alle med internettet er publicister. For når alle kan skrive nyheder, hvorfor skal man så læse de, der kommer fra en ”officiel kilde” som aviserne?
Lisbeth Knudsen fra Berlinske tackler dette problem ved øget fokus på, hvor avisen har sine kilder fra. Dette skal være med til at skabe øget tillid omkring avisens artikler.
En anden tilgang for avisen er, at de med sociale signaler vil skabe seriøsitet omkring artiklerne.
Det sidste er dog et problem – alle kan ”Like” en artikel uafhængigt af, om der er lavet reel kildekritik på den. En falsk artikel med et opsigtsvækkende emne kan altså få store mængder af ”Likes” uanset, den er falsk som dagen er kort.
For 5-10 år siden var det at lave en blog den primære mulighed, hvis man ønskede at blive publicist og skrive om stort eller småt.
I dag er det dog mere ligetil at lave en profil på et socialt netværk som Facebook, Google Plus eller Twitter og bruge dette som kanal end at lave en decideret blog. Ikke alene er det gratis – det er også nemt og ens venner er at finde der i forvejen