Artiklen indeholder reklamelinks
Den nyeste iPhone, iPhone 5, har en skærm med en opløsning på 1136×640 pixels, og det er i den høje ende selv for dyre mobiltelefoner. Hvad sker der, hvis dine potentielle kunder søger efter dig, dit firma eller din ydelse på deres mobiltelefon – kommer så du, eller din konkurrent frem?
I dag har virksomheder fået endnu en mulighed for at komme foran deres konkurrenter i og med, at snart halvdelen af alle søgninger foretages ikke på computeren, men mobiltelefonen. Folk søger efter en frisør på deres mobiltelefon (smartphone), når de står nede i byen og er klar til at gå ind i butikken og ikke hjemmefra, mens de sidder ved computeren.
Desværre er ikke alle websites lige gode, fortæller John Nielsen, ejer af OnlineSynlighed.dk, der rådgiver og hjælper virksomheder med online markedsføring:
”Som udgangspunkt findes et website i en version til alle enheder. En computer og en mobil vil se det samme resultat. Men der er så stor forskel på de to enheder, at det simpelthen ikke giver mening at vise det samme resultat, og det giver brugeren et dårligt resultat i sidste ende. Og så vælger brugeren altså en af konkurrenterne i stedet.”
Løsningen, der sætter en foran alle de andre konkurrenter, hedder ifølge John Nielsen et responsivt website efter det engelske ord: responsive web design.
Idéen er simpel: Når du besøger www.onlinesynlighed.dk med din mobiltelefon får du et resultat tilpasset mobilen med færre elementer, større skrifttype og i det hele taget øget brugervenlighed på den lille skærm. Hvis du går ind på samme www.onlinesynlighed.dk med din computer, hvor du måske har dobbelt så meget eller fire gange så meget plads og pixels til rådighed, får du vist alle elementerne, en decideret menu-struktur og så videre.
John Nielsen fortæller, at det kan være mere eller mindre svært at implementere på et allerede eksisterende website:
”Hvis kunden allerede har et website afhænger det af, hvordan det er bygget og eventuelt hvilket system, der ligger bag siden. Nogle gange er det meget ligetil at lave en responsiv version, mens det andre gange vil kræve et helt nyt website. Men det vil altid være pengene værd, for vi skal vænne os til, at kunderne kun vil søge endnu mere i mobilen på fremtiden.”
Ifølge Danmarks Statistik havde blot 2 % betalt for en ydelse med deres mobiltelefon[1] for et år siden, mens det tal i dag er 10 % – en stigning på 500 %. Det er ifølge John Nielsen et godt billede på, hvor stærkt det går lige nu:
”Dem, der er villige til at bruge tiden og kræfterne på at lave en mobil version af deres website, at tage imod responsive web design lige nu, er dem, der kommer til at vinde i fremtiden. Udviklingen går rivende stærkt og jeg kan se på mine kunder allerede nu, at flere og flere henvender sig på mobilen – og derved også, at færre og færre kommer fra en computer. Vi fik ellers alt fra computeren før. Men nye tider kræver tilpasning.”
John Nielsen anbefaler, at man sætter sig sammen med ens webbureau eller dem, der tager sig af ens søgemaskineoptimering og sammen finder ud af en løsning for, hvordan man i fremtiden vil tage imod de mobile besøgende på ens website.