Lægemangel er ikke kun dansk – Sverige og Norge kæmper også

I Danmark er der stor diskussion om hvordan vi klarer udfordringerne på lægeområdet. Der er lægemangel flere steder i landet, og det har flere gange været oppe at vende, hvordan man skal håndtere lægemanglen fra politisk side.

Ofte ser vi mod de andre nordiske lande, når vi skal sammenligne os med andre og hente inspiration, men på netop dette punkt er der måske ikke så meget at hente. I både Norge og Sverige er der nemlig også mangel på læger i forskellige dele af sundhedssektoren, selvom det måske ikke er helt samme sted.

Svenske Aftonbladet beskriver en bred mangel på speciallæger i landet, og SVT fortalte i efteråret, at 1500 læger kunne få arbejde med det samme. Dagens Medisin fortæller om lægemangel i Norge, og NRK fortæller, at problemet er udbredt i det nordlige Norge.

Private virksomheder supplerer

Den situation har betydet, at private virksomheder – ligesom i Danmark – har kunnet få en del af markedet. Danske Nordic Medicare formidler lægevikarer i Danmark og driver en række klinikker i landet, men lægevikarerne er også eftertragtede i vores nordiske nabolande.

Derfor har Nordic Medicare etableret sig i vores brødrelande, hvor de formidler ’hyrlâkare’ til svenskerne og ’legevikare’ til nordmændene. En fælles udfordring er dog, at de fastansatte læger er en mangelvare i både Danmark, Sverige og Norge.

Det betyder, at der skal hentes hjælp fra private virksomheder for at dække over de timer, som ikke er bemandet af fastansatte læger i enten specialstillinger på sygehuse og lægecentre eller i almene praksisser.

I Danmark er det særligt de knapt så tætbefolkede områder, hvor private aktører er gået ind og har oprettet private udbudsklinikker, når det ikke har været muligt for kommunerne at fylde de såkaldte ydernumre. Det har tvunget kommunerne til at sende klinikker og praksisser i udbud, så borgerne i områderne har kunnet få den lægehjælp og lægedækning, som de har krav på.

Ingen kendskab til læger

En mulig læsning har kunnet være at hente udenlandske læger til landet, men det har også været problematiseret i medierne. Uddannelsesstandarden er nemlig ikke den samme over hele verden og ikke endda i hele Europa.

Udfordringen ved ikke at have eller kende standarden for den undervisning, de udenlandske læger har fået, er naturligvis, at vi ikke kan være sikre på, om de er gode nok. DR sendte hen over vinteren en serie programmer og artikler om udenlandske læger, blandt andet om at det er svært at vurdere de udenlandske lægers faglighed.

Lige nu er lovgivningen sådan, at læger fra andre EU-lande ikke skal igennem en test af deres evner, inden de kan få lov til at praktisere deres lægegerning i Danmark. Det skal læger, der kommer fra et sted uden for EU. Der er heller ikke krav til en danskprøve, men det er til diskussion politisk lige nu.

Samtidig er vi i Danmark blevet mere afhængige af udenlandske læger, og i en anden artikel om emnet skriver DR, at flere afdelinger på danske sygehuse nu er bemandet af flere udlændinge end danskere.