Artiklen indeholder reklamelinks
Man hører meget om, at der er en stigende tendens til, at flere og flere flytter fra landet til byerne. Dette har en naturlig sammenhæng med, at det er i byerne, uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne er. Det er dog ikke storbyerne, der oplever den største befolkningsfremgang – det er derimod de mellemstore byer.
Selvom der er snak om denne fraflytning fra landet oplever ejendomsmæglerkæder rundt om i landet, at der fortsat er interesse for landejendomme. Landejendomme omfatter produktionslandbrug, nedlagte landbrug, deltidslandbrug, hesteejendomme eller anden specialejendom.
Ejendomsmægleren i Assentoft nær Randers – EDC Assentoft, Det Runde Hus – har haft særlig succes med at sælge landbrugsejendomme. Her er der en afdeling, der har specialiseret viden og som formår at samarbejde og yde rådgivning til kunderne. Dette er grundlaget for den succes, som ejendomsmægleren har oplevet gennem de seneste par år. I 2014 og 2015 solgte afdelingen i Assentoft henholdsvis 26 og 18 landbrugsejendomme, og har begge år kunne kalde sig den mest sælgende landbrugsafdeling i Østjylland.
EDC Assentoft peger selv på, at grunden til deres succes skyldes deres lokalkendskab, køberkartotek samt godt købmandskab. For dem er det vigtigt, at kende deres kunders ønsker, så de ved hvilke boliger de skal præsentere for kunden. Gennem deres køberkartotek giver de også mulighed for at kunden kan se en ny bolig inden den bliver vist på internettet og i avisen.
Derudover har ejendomsmægleren i Randers SØ også en god beliggenhed, da det ikoniske runde hus bliver eksponeret for mere end 14.000 forbipasserende biler dagligt. Dette mener de også selv er en del af deres store succes.
For mange er det et stort spring at flytte fra byen og ud på landet. Når de unge skal tage en uddannelse er de ofte presset til at flytte til byen, da det er her, at uddannelsesstederne er. Gennem deres studieår får de opbygget en tilværelse og de trives ofte med, at alt er inden for en kort rækkevidde. En del flytter dog senere tilbage til det de kom fra og kender.
Der er mange byboer, der savner at komme væk fra byens stress og få mere plads omkring sig – noget som landområderne har masser af. På landet er der plads til at udfolde sig, og der er plads til at børnene kan lege.
Omvendt er der også sket en stigning i antallet af elever på landbrugsskolerne. Særligt den økologiske landbrugsskole i Kalø har oplevet en stor stigning og har dermed fordoblet deres elevantal. Alle disse nye landmænd har derfor også en naturlig interesse i at købe deres eget landsted.
En anden fordel ved at flytte på landet er boligpriserne. Nogle steder i særligt storbyerne er kvadratpriserne så høje, at nogle folk føler sig presset til at flytte uden for byen. Boligmarkedet er under stort pres i storbyerne, da der er mange studerende der flytter til byen i forbindelse med deres uddannelse, og dette betyder også, at prisen stiger som følge af efterspørgslen. I landområderne derimod oplever man ikke det samme pres, og priserne er derfor også typisk mindre – så derfor kan man også få mere for pengene på landet.