Målbar synlighed på nettet lokker

Artiklen indeholder reklamelinks

Jeg spilder halvdelen af mine markedsføringskroner. Problemet er, at jeg ikke ved hvilken halvdel”.

Det berømte citat fra amerikanske John Wannamaker gælder stadig for så vidt angår mange former for markedsføring. Selv med specielle kuponkoder i avisannoncer og rabatter i TV-annoncer er det svært at spore effekten af offline medier. Hvor mange salg, hvor mange kunder, får vi egentligt ud af den her kampagne? Kan det overhovedet betale sig?

Her har moderne online markedsføring – her forstået som søgemaskineoptimering og især såkaldt PPC-annoncering (Price Per Click som set med bl.a. Google AdWords og BingAds) en stor force.

Det er muligt at måle meget præcist på, hvor mange salg, man skaber ud fra en given kampagne med PPC-annoncering.

Du kan se, at du trækker 2 kroner ud, hver gang du smider 1 krone ind i din annoncemaskine. Og det øger virksomhedernes lyst til at investere i online markedsføring frem for traditionel offline. Det fortæller John Nielsen, der arbejder professionelt med online markedsføring, søgemaskineoptimering og almen synlighed på nettet i OnlineSynlighed.dk:

”Måden hvorpå man kan se effekten af arbejdet er unik på nettet i hvert fald med PPC-annoncer. Hvis jeg smider 2.000 kroner ind, får jeg 8 salg. Og det tjener jeg 3.000 kroner på samlet. Med sådanne tal er det ikke svært at se idéen i at øge markedsføringsbudgettet.”

Offline kan spores – men det er svært

Virksomheder forsøger i dag også at spore effekten af deres offline-kampagner. Det er især en mulighed, såfremt virksomheden også sælger varer online – hvis ikke er det forbundet med besvær at måle på, om ens annoncekroner er givet godt ud.

Annoncerer en webshop i fjernsynet, en helsidesannonce i avisen, ved en busreklame eller lignende er det muligt at give en speciel rabatkode, der kan indløses i webshoppen. Efter annoncens udløb er det muligt at se, hvor mange køb, der er lavet med denne rabatkode. Det giver et udmærket billede, der endda kan ligge til den lave side, forklarer John Nielsen:

”Det er ikke alle, der husker at bruge denne rabatkode, når de så rent faktisk køber ens vare. Det betyder, at effekten typisk vil være en smule højere, end man kan måle med rabatkoden alene.”

Det samme kan ikke lade sig gøre med en fysisk butik beliggende på gågaden i en by.

Søgemaskineoptimering som markedsføringskanal er ikke lige så nem at spore som PPC-annoncer, men det kan lade sig gøre med propert opsat sporing at få et godt billede af, hvor meget ens søgemaskineoptimering kaster af sig, fortæller John Nielsen.

Online statistik giver muligheder for grundig sporing

Moderne sporingsprogrammer giver webshops en unik mulighed for at følge deres brugere og deres spor ledende op til en handel. Det er til stor gavn både for søgemaskineoptimering og senere såkaldt konverteringsoptimering.

I lang tid har Google Analytics givet mulighed for at spore besøgende og deres adfærd. Nye værktøjer, og her nævnes af John ud over Google Analytics bl.a. KISSMetrics, gør det nemt for online-folkene at optimere deres indsats.

Det er igen et punkt, der er præget af større besvær i forbindelse med en fysisk butik.

Men de fysiske butikker dør ikke lige foreløbigt – udfordringer med markedsføring til trods – hvis man spørger John Nielsen:

”De fysiske butikker har stadig fordele, internetbutikkerne aldrig kan trumfe. Muligheden for at få personlig betjening, at få byttet varen nemt og bekvemt samt at kunne prøve før køb kan en webshop ikke tilbyde på nær samme vilkår.”

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Light Rain
12
15º - 10º
93%
2.66 km/h
13.73
8.08
ons
12.8
9.5
tors
13.59
9.63
fre