spammails

Pas på med at spamme dine kunder – det kan koste dig dyrt

Artiklen indeholder reklamelinks

Som virksomhed bør I være forsigtige med ikke at spamme jeres kunder i markedsføringen, da det ellers kan komme til at koste jer dyrt. Læs om reglerne her.

Mange virksomheder sender hver dag reklame- og markedsføringsmateriale ud via forskellige kanaler og platforme med henblik på at tiltrække flere kunder til forretningen. Særligt nyhedsbreve og andre typer direkte markedsføring er et stort hit hos mange virksomheder, fordi de herigennem har mulighed for at henvende sig direkte til en bestemt kunde eller målgruppe.

Bruger din virksomhed også lang tid og mange penge på at udsende nyhedsbreve eller lave andre former for direkte markedsføring er det dog vigtigt, at I er opmærksomme på at overholde markedsføringsloven – det kan nemlig hurtigt komme til at koste jer dyrt.

Flere virksomheder har gennem de senere år oplevet at få bøder for at spamme deres kunder og dermed overtræde markedsføringsloven i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. En af de nyere tilfælde er en elektronikbutik, der i 2019 fik en bøde på 10.000 kroner for at sende reklamebeskeder til en række kunder uden at have fået samtykke til det. Der er dog også set eksempler på meget højere bøder for brud på markedsføringsloven ved spam. Derfor er det også særligt vigtigt, at I er opmærksomme på, hvornår I må og ikke må sende reklamer til forbrugerne, hvis I vil undgå en tårnhøj bøde.

Det må du ifølge markedsføringsloven

I markedsføringsloven fremgår nogle bestemmelser for, hvordan virksomheder må rette henvendelse mod kunder. Her står blandt andet, at virksomheden ikke må markedsføre og sende reklame via automatiske opkaldssystemer, telefax og e-mails til en modtager uden samtykke. Du skal derfor som udgangspunkt altid have samtykke fra modtageren om, at du gerne må kontakte eller sende markedsføringsmateriale og reklamebeskeder til vedkommende. Der er dog nogle undtagelser til denne regel, som vi vil komme ind på herunder.

Telefonisk markedsføring

Som udgangspunkt må din virksomhed ikke ringe ud til forbrugere, medmindre vedkommende specifikt har bedt om at blive ringet op. Virksomheder inden for bestemte brancher må dog gerne henvende sig telefonisk til forbrugere, hvis det er inden for salg af blandt andet aviser, forsikringer, ugeblade eller bøger. Som virksomhed må du desuden gerne kontakte andre erhvervsdrivende telefonisk.

telefonspam

Markedsføring og reklame via e-mails

Det er ulovligt at benytte e-mails til markedsføring og udsendelse af reklame uden samtykke. Det vil sige, at du som virksomhed hverken må sende e-mails, nyhedsbreve, talebeskeder, SMS’er, MMS’er og videobeskeder til en forbruger, medmindre kunden selv har givet samtykke til det og selv oplyst e-mailadresse eller telefonnummer.

Her gælder den undtagelse dog, at hvis kunden har købt et produkt eller en ydelse og i den forbindelse oplyst sin e-mailadresse, må virksomheden gerne reklamere for tilsvarende produkter til kunden. Det skal dog være tilsvarende produkter, der markedsføres til kunden, og øvrige produkter eller ydelser, der reklameres for er et brud på markedsføringsloven.

Hvis kunden har oplyst e-mail eller telefonnummer, skal du desuden huske at oplyse kunden om, at e-mailadressen eller telefonnummeret vil blive brugt til at sende markedsføringsmateriale og reklamebeskeder. Husk også at gøre det klart for kunden, at han/hun til enhver tid frit kan afmelde sig nyheder og øvrige henvendelser fra virksomheden, inden forbrugeren giver sit samtykke og ved alle efterfølgende henvendelser.

Markedsføring via brevpost

I modsætning til elektronisk post og telefonisk henvendelse må din virksomhed som udgangspunkt gerne sende brevpost til både forbrugere og erhvervsdrivende uden først at indhente samtykke. Dette gælder både adresserede forsendelser som direct mail og adresseløse forsendelser som tilbudsaviser.

Du må dog ikke sende brevpost til specifikke personer direkte, hvis de har frabedt sig henvendelser fra din virksomhed specifikt, hvis de har sagt nej til den type henvendelser generelt, eller hvis de er tilmeldt og noteret på Robinson-listen. Forbrugerne kan anmode om at komme på Robinsonlisten hos CPR-registret, og det er dermed dit ansvar at tjekke op på, om de fremgår af listen.

Samtidig skal du også være opmærksom på, at du skal respektere ”Reklamer nej tak” skilte på postkasser, hvis du sender adresseløse forsendelser.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Overcast Clouds
3
3º - 2º
92%
7.35 km/h
3.16
1.94
ons
4.62
2.15
tors
6.5
4.41
fre