Menu
Artiklen indeholder reklamelinks
Når det kommer til medicin og de beslægtede områder, er der en del lovgivning og regler, man skal jonglere med. Nu kommer der flere, når Danmark vil indføre et system til at regulere priser på medicin til sygehusene. Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger i pressemeddelelsen, at selvom hun egentlig ville foretrække, at markedet kunne regulere sig selv, er der en del af markedet, som ikke indgår i de frivillige aftaler, som ellers findes på området.
Det får altså ministeren og regeringen til at indføre et eksternt referenceprissystem, som skal lægge loft over priserne på sygehusmedicin. Sådan et system har man i flere andre europæiske lande, og her har det været med til at regulere priserne på medicin til hospitalerne.
Når systemet er implementeret vil mellem 200 og 300 udenlandske virksomheder, som sælger medicin i Danmark for mere end 6 milliarder kroner, blive underlagt referenceprissystemet.
Her melder virksomhederne deres priser ind i andre lande, og som et gennemsnit af disse tal findes den pris, som produkterne skal sælges til i Danmark.
Det er de såkaldte listepriser, der er tale om, som bliver reguleret med det eksterne referenceprissystem, og der kan være penge at hente. Kigger man på Norge og Sverige, skriver Sundhedsministeriet, at listeprisen ligger henholdsvis 10 og 13 procent lavere, end den gør i Danmark.
Opnår man en lignende besparelse i Danmark, kan der altså være penge, der bliver frigjort til andre dele af hospitalsområdet og plejeområdet.
Indirekte kan det så også betyde, at vi som borgere i landet måske kan slippe lidt billigere og få samme serviceniveau for vores skattekroner.
Der findes allerede nu særlige aftaler mellem nogle producenter på området, som er lavet for at holde listepriserne på et håndterbart niveau, og det vil der også være fremover. Af pressemeddelelsen fremgår det, at ministeren vil holde mulighederne åbne for de frivillige aftaler.
Danmark har i øvrigt en samarbejdsaftale med Norge på området, og disse aftaler skal genforhandles med udmeldingen om prissystemet.
Som nævnt i indledningen er der meget lovgivning, når det kommer til medicin i forvejen. Blandt andet er apotekerloven først for relativt nylig blevet ændret, så man kan have et online apotek, og der er kun givet 2 licenser til sådanne i Danmark.
Der er også begrænsning på, hvor man må have apoteker, og hvor mange afdelinger man må have, når man driver et apotek – en tanke som er til for at sikre, at så mange som muligt har haft en fornuftig afstand til et apotek. Nu kan man altså gå på apoteket online, men reglen findes stadig.
Også i forhold til medicin på apoteket findes der regulering af priserne. Ligesom med forslaget om sygehusmedicinen er der et system på plads, som fastsætter priserne for apotekerne.
Den store forskel er naturligvis, at på sygehusene bliver medicinen givet til patienterne, mens man på apoteket skal købe medicinen selv. Det sætter et loft på, hvor stor avance apotekerne har på receptpligtig medicin, men det sikrer også, at priserne for slutbrugerne er til at overkomme.
