Menu
Artiklen indeholder reklamelinks
De danske kommuner bruger hvert år uanede mængder ressourcer på, at få slået de mange offentlige græsarealer rundt omkring i landet – både tidsmæssigt og økonomisk. Heldigvis har teknologien dog udviklet en innovativ løsning, der kan spare kommunerne for en masse tid og penge, som kan bruges til andre og mere nyttige formål: robotplæneklippere.
For bare få tilbage var robotplæneklipper nærmest en ukendt størrelse i de danske kommuner. Men tiltag og forsøgsordninger fra især de jyske kommuner har gjort, at flere og flere nu hopper med på ’robotplæneklippertrenden’.
Aalborg og Herning kommune har siden 2011 begge kørt intensivt med forsøgsordninger på alt lige fra offentlige parker til fodboldstations for således at teste den almene brugbarhed af robotplæneklipperne.
Ligeledes kørte børnehuset lille Dalby i Hedensted fra starten af 2012 en forsøgsordning i ca. to måneder med en robotplæneklipper, som slog græsset på institutions terræn, når børnene og personalet var gået hjem.
Og alle reaktioner har indtil videre været yderst positive. Græsset blev efter udsagnene slået flot og akkurat med samme præcision, som hvis det var en kommunal gartner, der havde klaret arbejdet. Samtidig var robottens støjsvaghed en stor fordel, da de omkringboende naboerne ikke blev forstyrret efter fyraftenstid.
Robotplæneklippere kommer som kaldet i en økonomisk svær tid, hvor alle kommuner skal effektivisere på alle områder for at følge med. Ved at lade robotter slå græsset, frigives en del af de kommunalt ansatte gartneres og arbejderes tid fra dette område.
I Aalborg Kommune prøvede man eksempelvis under forsøgsordningen, at anvende robotplæneklippere på byens fodboldstadions græsplane, som altid skal være toptunet til Superliga-fodbold.
Resultatet var så overvældende, at 3-4 timers arbejde et par gange om ugen med at slå græsset i højsæsonen kunne bruges effektivt til at pleje plænen på andre områder.
Overordnet set har forsøgene med robotplæneklippere over hele landet betydet, at betydelige mængder tid er blevet sparet, og disse har herefter kunne bruges til mere spændende udfordringer for de ansatte eller blot til at nå flere arbejdsopgaver i løbet af en uge.
Effektiviseringskravet til de offentlige instanser kan dermed opnås delvist blot ved en overgang til robotplæneklippere.
Store økonomiske summer at spare
Også på den økonomiske front er robotplæneklippere en nem kilde til besparelser og effektivisering. Dette skyldes, at robotplæneklipperen kan afskrives over få år, og ikke kræver det store i hverken vedligeholdelse eller brændstof i form af strøm.
Regnestykket ved forsøgsordningen i Hedensted Kommune viste, at det i gennemsnit kostede 10.500 kroner om året at vedligeholde børnehusets udearealer. Lægger man her til, at en robotplæneklipper kan afskrives over fem år, gav dette knap 3400 kr. i besparelse om året for den pågældende institution.
Over en fem årig periode, som er plæneklipperens forventede levetid, betød dette at børnehuset sparede hele 17000 kr. på et ellers lille område som vedligeholdelse af udearealer.
Fremgangen i robotplæneklippere i den offentlige sektor kan alt i alt forventes at stige yderligere i de næste par år – især taget den påkrævede effektivisering i betragtning.
