Artiklen indeholder reklamelinks
Beklageligvis er det sådan, at man af og til render ind i folk, som ikke kan eller vil betale det, de skylder. Det er så godt som umuligt at undgå disse kunder. Heldigvis er der i loven indskrevet måder, man kan håndtere disse på, primært rykkere og inkasso.
Det er lidt forskelligt, hvad man må i forhold til disse rykkere og inkasso, så hvis man driver virksomhed, er det godt at kende til ens muligheder.
Nogle ting er meget fastlagte, mens andre er mere flydende. Dog er der i de fleste tilfælde inden for dette område rimelig strenge og klare regler og retningslinjer, man kan læne sig op ad.
Når en kunde ikke betaler sin regning til tiden, må man sende en rykker med det samme. Kunden har haft rimelig tid til at betale regningen i første omgang. Herefter skal der dog gå lidt tid, inden man må sende den anden rykker.
Betales den heller ikke, må man sende tredje og sidste rykker, men der skal være 10 dage mellem hver rykker.
Hvor meget gebyr du må lægge på dine rykkere – fordi du må gerne tage et gebyr for det – kommer an på, hvem du er. Det er nemlig et punkt, hvor der er lidt forskellige regler, alt afhængigt af, hvem afsenderen af rykkeren er.
Virksomheder og erhvervsdrivende må tage 100 kroner i gebyr pr. rykker, mens offentlige myndigheder må tage 250 kroner. Sender man rykkere som forening, er der i og for sig frit spil, så længe taksten står i vedtægterne, og den ikke er urimelig, som de skriver hos TÆNK.
Det er faktisk let nok at se, hvad man skal betale for inkasso, hvis man engagerer et inkassofirma. Det er i hvert fald hos nogle advokater med speciale i inkasso den takst, der skal betales til advokaten i forbindelse med inkasso.
Det ses blandt andet hos denne advokat i Favrskov, og som det fremgår af siden, får man altså alt det, ens kunde skylder tilbage.
Priserne på inkasso er fastlagt efter et skema, som dikterer en pris eller et inkassobeløb på baggrund af det beløb, der skal indkræves. Skemaet kan ses her, men i grove træk er prisen fra 400 kroner til 6.400 kroner ved beløb op til en halv million.
Skal man have opkrævet mere end 500.000, lægger man 1 procent af det beløb, der skal inddrives oven i de 6.400 kroner. De priser er i øvrigt til hvis man får andre til at drive inkasso for en.
Er man lige begyndt med sin virksomhed, kan det meget vel være fornuftigt at have ekstern hjælp til dårlige betalere fra gang til gang, men større virksomheder, kan have fordel af at have et fast samarbejde med en partner, som er erfaren inden for inkasso.
Det kan let komme til at være mange penge, det drejer sig om, hvis man har mange skyldnere, og derfor tilbyder nogle advokater og så faste samarbejder eller tilmed abonnementer på inkasso.
Efter et vist antal kunder, som ikke betaler til tiden, kan det give god mening at outsource inddrivelsen af de penge til andre. På den måde kan man selv fokusere på forretningens kerneområder.