Menu
Som dyrlæge arbejder man med dyr. Man kan arbejde som praktiserende dyrlæge og hovedsageligt beskæftige sig med hunde, katte og andre kæledyr, men man kan også arbejde inden for landbruget. Her er de primære arbejdsopgaver at sikre sig, at dyrene trives og rådgive landmanden om, hvordan han giver sine dyr den bedst mulige.
Som dyrelæge kan man desuden arbejde med dyrevelfærd og hygiejne på for eksempel slagterier. Der er også mulighed for at finde arbejde i medicinalbranchen, hvis man interesserer sig for forskning inden for området.
Der er altså mange muligheder, der alle har arbejdet med dyr som fællesnævner. En af forudsætningerne for at blive dyrlæge er derfor naturligvis, at man skal kunne lide dyr og interesserer sig for dyrenes velfærd og ve og vel.
For at blive dyrlæge skal man læse veterinærmedicin på Københavns Universitet. Det er en bacheloruddannelse, der tager tre år. For at blive optager på bacheloruddannelsen i veterinærmedicin skal man have en stx, hf, htx, hhx eller en tilsvarende udenlandsk eksamen. Der er også nogle specifikke adgangskrav, som man skal opfylde.
Endeligt skal man have et gennemsnit på omkring 10.6 fra sin ungdomsuddannelse.
Bacheloruddannelsen handler om sundhed blandt kæledyr samt hvordan sygdomme og smitstoffer kan overføres mellem både dyr, mennesker og fødevarer.
Gennem uddannelsen får man altså et bredt indblik i dyrenes fysiologi, anatomi og genetik. Som dyrlæge skal man nemlig vide hvordan dyrenes kroppe er bygget op, og hvordan de fungerer. Fødevaresikkerhed og infektionsmikrobiologi er også en stor del af uddannelsen, da læren om parasitter, virus, svampe og bakterier er vigtigt viden for hverdagen som dyrlæge.
Man berører alle emner både i form af teori og praksis. Dog er teorien opvejende på bacheloruddannelsen, og den praktiske erfaring mere når man når til kandidaten.
Når den 3-årige bachelor er afsluttet, skal man nemlig i gang med en 30 måneder lang kandidatuddannelse for endeligt at kunne kalde sig dyrlæge. Her får man en større praktisk indsigt, og lærer at undersøge dyr og diagnosticere dem.
Derudover lærer man på kandidatuddannelsen også om forebyggelse af sygdomme, fødevarekontroller og andre emner inden for generel hygiejne i forbindelse med dyr. På kandidatuddannelsen er der både forelæsninger, regneøvelser, projektarbejde og laboratorieøvelser der i kombination skal ruste den studerende til at kunne klare sig som dyrlæge på egen hånd.
Der findes flere forskellige jobmuligheder, når man er færdig med sin uddannelse i veterinærmedicin. Man kan naturligvis arbejde som dyrlæge for kæledyr hos en praktiserende dyrlæge. Derudover kan man også arbejde med dyr i landbruget som for eksempel køer, svin eller heste.
Hvis man som dyrlæge primært arbejder i landbruger, vil man i dag fungere som en slags rådgiver, og har som opgave at sikre sig, at diverse landmænd behandler dyrene korrekt, og at de lever under gode vilkår.
Man kan som dyrlæge også arbejde med fødevarekontrol i det offentlige, hvor de primære arbejdsopgaver består af kontrol af hygiejne. Her beskæftiger man sig med malkekvæg, mejerier, supermarkeder og alle former for fødevarevirksomheder.
Endeligt kan man få job ved Fødevaredirektoratets Veterinærtjeneste. Her vil man komme til at arbejde med kontrol af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr og det generelle arbejde i landets praktiserende dyrlægeklinikker.
