Artiklen indeholder reklamelinks
Når SEO-ekspert John Nielsen udtaler sig om, at du i din virksomhed kan og bør udnytte dine leverandører, handler det ikke om at få lavere priser eller at få dem til at sende dine varer hurtigere – det handler om de søgemaskinemæssige fordele, du kan opnå med et tæt samarbejde.
Din virksomhed er sikkert både underleverandør og almindelig leverandør (overleverandør, om man vil) til adskillige virksomheder. Har din virksomhed for eksempel en webshop købes lageret fra et eller flere firmaer, sendes med et tredje, håndteres af et fjerde og så videre.
Hvis du har mulighed for at få links fra alle disse under- og overleverandører til din virksomhed, står du stærkt i søgemaskinerne. Der er slet og ret tale om linkbuilding, en afart af søgemaskineoptimering: Kunsten at skaffe gode og relevante links til dit website med det formål at stige i søgemaskinernes øjne.
Fordelen ved at bede om links fra dine leverandører i både opadgående og nedagående linje er, at du får en række meget relevante links. Hvis din webshop fx sælger tøj, og du får et link direkte fra tøjproducentens website, er dette et signal til Google om, at tøjleverandørens tøj både kan og bør købes i netop din webshop. Og det bliver afspejlet i søgeresultaterne senere hen.
Du får ved at bede underleverandører om et link herved stærke links fra typisk gamle domæner med en vis autoritet.
”Hvis du har links fra alle dine leverandører, er du allerede nået meget langt i forhold til linkbuilding” fortæller John Nielsen, ejer af søgemaskineoptimeringsbureauet OnlineSynlighed.dk, og fortsætter:
”Det er kun logisk for en producent at linke til forhandlerne, når de ikke selv sælger en given vare på deres website. De vil jo gerne fortælle deres kunder, hvor de kan købe tøjet henne.”
Den bedste måde i praksis at få et link fra leverandøren er ifølge John Nielsen at få sin helt egen underside:
”Hvis du har din egen underside som forhandler, samarbejdspartner eller lignende hos dine leverandører har du også linket helt for dig selv. Hvis du ryger på samme side som alle de andre forhandlere må I deles om den saft og kraft, der er at give af fra netop den side.”
John Nielsen forklarer dog også, at det er langt bedre at have linket fra samme side som alle de andre end slet ikke at have noget – og at man blot i den idéelle verden får sin helt egen side.
”Man kan tage telefonen eller sende en mail og bede om at få en underside med en lille omtale, ens logo og så et link. Omtalen og logoet kommer man naturligvis selv med, så det bliver nemt for ens leverandør at skabe linket til ens website.
Selvom leverandørlinks er rigtigt gode at skaffe og hjælper ens website på vej i søgemaskinerne bør dog det ikke stå alene. John Nielsen forklarer:
”Det er farligt kun at have én type af links. Selvom leverandørlinks er stærke links anbefaler jeg altid mine klienter, at de også skaffer, eller får mig til at skaffe dem, andre typer af links. Ensidig linkbuilding er lig farlig linkbuilding den dag i dag.”