Ekstern hjælp til virksomheden

Tag et grundigt kig på jer selv, inden I udvider virksomheden

Artiklen indeholder reklamelinks

Kend din virksomhed inden udvidelse

Vækst er af naturlige årsager altid i fokus, når det handler om virksomheder, fordi det er jo det, det hele gælder om i en virksomhed – at tjene til dagen og vejen. Derfor er det også en konstant kamp og overvejelse, hvordan man kan vækste sin virksomhed på en fornuftig måde.

Der er flere måder at gøre dette på, som hver har sine fordele, og som derfor kræver noget forskelligt. Alle tiltag skal selvfølgelig passe til den virksomhedsprofil, der findes i forvejen.

For at gøre det lettere at give sig i kast med en udvidelse af forretningen, har vi samlet nogle af de indgangsvinkler og overvejelser, man skal gøre sig i virksomheden. Det gode forarbejde er nemlig en forudsætning for en fornuftig udvidelse af forretningen.

Kig efter beslægtede områder at finde omsætning

I stedet for blot at udvide sin kundekreds inden for den forretning, man har i forvejen, kan det være en fordel for nogle at kigge efter andre forretningsområder, som ligger i forlængelse af de aktiviteter, man allerede har.

For nogle virksomheder kan det være med udgangspunkt i materiel – en vognmand kan gå ind i containerudlejning, fordi der allerede er lastbiler til at transportere containerne i virksomheden, som eksempel.

For andre virksomheder kan det være bestemte ydelser eller kundegrupper, der giver anledning til at kaste sig ind i nye ydelser. Et fitnesscenter kan udvide med kosttilskud og lignende, som måske kræver nyt udstyr i form af hylder og lager til produkterne, men som rammer en interesse hos en eksisterende kundegruppe.

Vær skarp på de økonomiske konsekvenser

Økonomiske konsekvenser

Det kan koste penge og nogle gange mange penge, hvis man vil udvide sin forretning. De ekstra udgifter kan komme på mange fronter og er meget afhængige af, hvilken form for udvidelse, man forsøger at gennemføre.

Alt fra etableringen af nye fysiske lokaliteter at møde kunderne over behovet for større lagerplads og til ansættelsen af nye medarbejdere kan være med til at skubbe balancen i økonomien.

En større udbetaling kan være tung at bære hos mindre virksomheder, og derfor skal man med en rimelig sikkerhed i stemmen kunne sige, at man vil tjene investeringen og den ekstra udgift hjem igen inden for en overskuelig periode.

Mangler man kapital til en udvidelse af forretningen som mindre virksomhed, er det værd at kigge på Vækstfonden. Fonden hjælper virksomheder med op til 250 ansatte med den økonomiske del af det at udvide sin forretning.

Optimer virksomheden først

Inden en udvidelse kan det være en god ide at kigge på de processer og forhold, I arbejder under lige nu. Hvis der er noget, der kan gøres hurtigere, billigere eller lettere, er det ofte værd at få sat disse effektiviseringer i værk først.

En effektivisering kan have en sammenlignelig effekt, fordi det kan give en højere overskudsgrad på arbejdet og dermed altså også flere penge at gøre godt med.

Effektiviseringen er også oplagt at gøre først, fordi man så er sikker på, at det er den mest effektive arbejdsgang, man får indført i senere udvidelser af virksomheden.

I stedet for at skulle effektivisere over et større område af virksomheden, som det vil være efter en udvidelse, kan man sørge for at få mest muligt ud af eksempelvis en ny filial eller afdeling, når den er startet op.

Hyr hjælp udefra, hvis det er nødvendigt

Ekstern hjælp til virksomheden

Det at udvide forretningen er ikke altid lige let, og i nogle tilfælde kan der være mange ting at holde styr på, som skal være i orden, for at udvidelsen bliver en succes. For nogle er det en opgave, der kan være svær at magte – især når den almindelige drift af virksomheden også skal vedligeholdes.

Derfor er det for nogle en god forretning at hyre specialister, som kan gå virksomheden igennem og facilitere udvidelsen og ændringen, som en udvidelse jo er, af virksomheden.

Selvfølgelig vil det ikke være aktuelt for alle typer af virksomheder og nogle mennesker vil også selv kunne forestå en ændring som en udvidelse uden problemer. Nogle vil dog få stor gavn af ekstern hjælp, og derfor bør man kigge indad og være ærlig med sig selv, om det er nødvendigt eller ej.

Flere forhold at overveje ved udlandet

Står man og tænker over en udvidelse af virksomheden, som indebærer, at man skal til at lave forretning i udlandet, er der flere ting, der er værd at have med i overvejelserne.

Blandt andet kan en anden lovgivning give udfordringer, hvis man ikke har sat sig ind i de juridiske forhold, der er gældende i det pågældende land. Hvis ikke man har lyst til at engagere en advokat eller har en juridisk afdeling, vil ens brancheforening sandsynligvis kunne vejlede om aktiviteter i udlandet.

Der er også selve selskabsformen, man skal tænke over. Hvad er fordele og ulemper ved de forskellige selskabsformer i udlandet, og er det i det hele taget nødvendigt og hensigtsmæssigt at danne et nyt selskab i udlandet? Dette skal være afklaret.

Andre lande indebærer også andre kulturer, og derfor skal markedsføringen måske tænkes om i udlandet. Der skal selvsagt kommunikeres i en sprog, man forstår i udlandet, men også billedsproget, designlinjer og farvevalg kan potentielt sende andre signaler i udlandet, end de gør herhjemme.

Der er altså nok at tænke over, inden man kaster sig ud i en større udvidelse af virksomheden. Det er naturligvis ikke noget, man skal ligge søvnløs over, hvis det blot handler om at hyre en enkelt ekstra medarbejder, men de større udvidelser kan kræve meget tid og energi, og derfor skal det ikke gøres hovedløst.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Overcast Clouds
-1
2º - -6º
92%
0.66 km/h
2.35
-2.01
fre
3.59
-1.56
lør
10.09
3.16
søn