Artiklen indeholder reklamelinks
Ejendomsmæglere nær og fjern må klappe i deres hænder over, at boligmarkedet for alvor er ved at få fart på igen. Boligsiden.dk skriver, at der ifølge deres opgørelse i maj måned blev sat rekord for bolighandler i en kalendermåned. Opgørelsen for maj måned endte på 4.826 villaer og rækkehuse, der blev handlet.
Det er ikke bare rekord for i år, det er rekord for den tid, Boligsiden.dk har opgjort bolighandler – noget de begyndte på i 2011. Det tyder på, at økonomien som helhed er ved at få endnu mere tempo på, fordi boligmarkedet som bekendt er en indikator for den generelle økonomiske tilstand.
Faktisk fortæller Boligsiden.dk, at hver af årets første 5 måneder i 2019 har budt på et højere antal handler af villaer og rækkehuse end den tilsvarende måned sidste år. Selv maj måned, som nævnt ovenfor, selvom sidste års maj måned satte den hidtidige rekord for bolighandler i en kalendermåned.
Den store mængde bolighandler er med til at presse priserne opad generelt, fordi der er mange købere, som er klar til at bruge penge. Når den økonomiske situation er sådan, at folk har penge mellem hænderne at bruge af, bliver der købt flere huse, og det trykker priserne i vejret.
Derfor kan det altså være, det er nu, du skal ringe til din lokale ejendomsmægler for at få et tjek af værdien af din bolig. Ejendomsmæglere er i disse tider ganske glade for at få lov til at sætte boliger på markedet, og derfor er der mange, der tilbyder at vurdere prisen på din bolig gratis.
Der er stadig en forskel mellem de tætbefolkede områder som København og Aarhus, hvor bolighandlerne går hurtigere og til højere priser end andre steder, men også i de mindre byer som Auning og Sorø er der gang i handlerne. Ellers ville man ikke se de tal, som Boligsiden.dk kan præsentere.
Ejendomsmægleren vil naturligvis vurdere boligens værdi så præcist som muligt, men som regel må sælgere af huse regne med, at der er en eller anden form for afslag i prisen. Med de nye tal om boligsalg, kan sælgere håbe på, at afslaget bliver mindre, eller at man helt kan slippe for afslag i prisen.
Der er en del ting, man kan gøre, inden der kommer potentielle købere på besøg for at kigge på boligen. De fleste er meget simple, nemlig sådan noget som at rydde op og gøre rent, så der er pænt og ryddeligt, og de mulige købere får et rent indtryk af huset.
Til gengæld er det ofte ikke værd at eksempelvis skifte et gammelt køkken for at få huset til at stige i værdi og blive lettere at sælge. Måske vil du sætte et nyt, råt, industrielt køkken ind, men potentielle købere vil hellere have et traditionelt fransk landkøkken. Når du ikke ved, hvad køberne vil have, er det spild at skifte køkken.
Lad desuden også gerne møbler blive i huset, selvom du selv er flyttet, for mange mennesker har svært ved at forestille sig, hvad man kan gøre i forhold til indretning. Og så kan det også være svært at vurdere størrelser i forhold til sofa, spisebord og den slags, og det får man som potentiel køber mere føling med, hvis man kan holde det op mod møbler i boligen.