Artiklen indeholder reklamelinks
Det er ikke sjovt at køre rundt i trafikken, når to lastbiler forsøger at overhale hinanden. Det tager lang tid og man er nødt til at spilde både brændstof og tid på at bremse ned, så lastbilerne kan komme forbi hinanden.
Elefantvæddeløb – når to store køretøjer med minimal hastighedsforskel forsøger at overhale hinanden – forekommer ikke alene ved to almindelige lastbiler. Det kan også ske, når en lastbil forsøger at overhale en vindmølletransport.
Men det er ikke med vindmølletransporternes gode vilje – det er ud af hensynet til sikkerhed.
Hele processen at transportere en vindmølle er omfangsrig og dyr. Transporten af alle dele fra fabrik til endelig destination står de danske fabrikanter i halvanden million kroner per styk.
Det høje beløb opstår fordi, der skal store ressourcer til at transportere vindmøllen.
Først og fremmest skal der en ombygget lastbil til med et længere og stærkere lad. Denne lastbil skal akkompagneres af en følgebil foran og en bagved for at sikre ekstra bremseafstand i tilfælde af røde lys, kø på motorvejen og lignende.
Dernæst skal ruten planlægges udenom by om muligt og transporten foregår ofte i de sene aftentimer og om natten, hvor der ikke er særligt meget trafik på resten af vejene.
Alt dette trækker prisen op – og betyder, at man på motorvejene kan risikere at støde ind i en vindmølletransport.
Elefantvæddeløbene opstår først i det øjeblik, at en lastbil forsøger at overhale en vindmølletransport. En lastbil må på de danske motorveje maksimalt køre 90 kilometer i timen. Dette er oftest reguleret af en fartpilot, hvilket medfører, at lastbilen slet ikke kan køre hurtigere end 90 kilometer i timen – uanset om chaufføren trykker nok så hårdt på speederen.
En vindmølletransport kører ligeledes med 70-90 kilometer i timen på motorvejen. Når en lastbil vil overhale vindmølletransporten er det både en følgebil bagerst, selve transporten og en følgebil forrest, der så skal overhales. Alt i alt en længere proces, hvilket også betyder, at de bagvedkørende bilister hurtigt hober sig op med mulige hastigheder væsentligt over de førnævnte 90 kilometer i timen.
På sigt vil der opstå færre elefantvæddeløb med vindmølletransporter indblandet på de danske landeveje. Vindmølleproducenterne vil nemlig – anført af Vestas – forsøge at føre mere af trafikken over på godstoge i stedet for lastbiler for både at skåne de danske bilister, skåne miljøet ved mindre CO2-udledning og spare 10-15 % af regningen.
Det er en manøvre alle undtagen de danske lastbilchauffører står til at vinde på – et af chaufførernes helt store guldæg kommer nemlig under pres på denne måde.
Det vil ikke alene medføre færre elefantvæddeløb på motorvejene – det vil også gøre landevejene og rundkørslerne mere sikre. Der sker heldigvis meget få ulykker forbundet med vindmølletransporter, men når det endeligt sker, er det typisk i forbindelse med en rundkørsel eller skarpe sving på landeveje.
En last på 150 tons er ikke sjov at få på afveje – og det kan ske, rammer man ikke en rundkørsel eller et sving med den helt rigtige hastighed.